Uligheden falder, når flere kommer i arbejde

Hvis 10.000 personer fra kontanthjælp eller dagpenge kommer i arbejde, vil uligheden målt ved ginikoefficienten falde med henholdsvis 0,06 og 0,03 ginipoint. Det er en gevinst for samfundet, når personer på offentlig forsørgelse kommer i arbejde. De personer, som kommer i arbejde, vil have større forbrugsmuligheder. Og samtidig vil uligheden i samfundet blive mindre.

Normalvis beregner man effekten på ginikoefficienten af ændringer som påvirker den disponible indkomst direkte. I denne analyse anvendes samme metode til at se på effekten på uligheden af, at flere kommer i arbejde.

Når en kontanthjælpsmodtager kommer i arbejde, stiger deres indkomst efter skat med godt 100.000 kr., og de vil derfor rykke opad i indkomstfordelingen. Mens de er på kontanthjælp, ligger ni ud af ti kontanthjælpsmodtagerne i den nederste tredjedel af indkomstfordelingen. Kommer de i arbejde, ligger størstedelen midt i indkomstfordelingen i 3.-5. decil. Det betyder, at uligheden samlet set falder.

Uligheden falder også, når dagpengemodtagere kommer i arbejde. Dagpengemodtagere er dog mere spredt i indkomstfordelingen i udgangspunktet end kontanthjælpsmodtagere, og faldet i uligheden er derfor mindre. Syv ud af ti dagpengemodtagere ligger i nederste halvdel af indkomstfordelingen, når de er på dagpenge. Kommer de i arbejde, ligger mere end tre ud af fire i 4.-8. decil.

Ændringer i uligheden på 0,03 og 0,06 lyder ikke af særligt meget. For at perspektivere det er der derfor sammenlignet med andre forslag nedenfor. Det ses eksempelvis, at uligheden falder i samme omfang ved at gå fra dagpenge til beskæftigelse, som den stiger ved at forhøje beskæftigelsesfradraget, som man aftalte i reformpakken ”Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder”.

Tilsvarende er faldet i uligheden ved at 10.000 går fra kontanthjælp til beskæftigelse større end stigningen ved at afskaffe grøn check til ikke-pensionister, som også blev aftalt i reformpakken ”Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder”.

Sådan har vi gjort

Vi har brugt Danmarks Statistiks indkomstregistre til at beregne effekten af en indkomststigning på ginikoefficienten. Normalvis beregnes effekten på ginikoefficienten ved direkte ændringer i disponibel indkomst, hvor der ikke tages højde for ændringer i adfærd. Det kan f.eks. være skatteændringer.

Vi vælger at bruge samme metode til at beregne effekten af en stigning i indkomst svarende til, at en ledig på enten kontanthjælp eller dagpenge kommer i arbejde, selvom stigningen i disponibel indkomst skyldes en adfærdsændring.

Vi anvender ækvivaleret disponibel indkomst til at beregne gini-koefficienten, som er det normale indkomstbegreb at tage udgangspunkt i. Det gør vi for at tage højde for stordriftsfordele, så familier af forskellig størrelse kan sammenlignes. Samtidig afspejler ækvivaleret disponibel indkomst familiernes forbrugsmuligheder.

Disponibel indkomst er summen af erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner, formueindkomst, lejeværdi af egen bolig samt anden personlig indkomst fratrukket skatter, renteudgifter og underholdsbidrag¹ .

Til at beregne effekten på ginikoefficienten af, at personer på kontanthjælp og dagpenge kommer i arbejde, har vi lavet kontrafaktiske beregninger, hvor vi udvælger 10.000 personer på kontanthjælp og dagpenge tilfældigt. Herefter giver vi dem en stigning i disponibel indkomst på henholdsvis 100.800 kr. og 98.100 kr. om året, som er den gennemsnitlige stigning i indkomst efter skat, når en person på kontanthjælp og dagpenge kommer i arbejde i 2020².

Vi har defineret en kontanthjælpsmodtager, som en person, der i 2020 modtog et kontanthjælpsbeløb, der svarer til satsen for personer, der er fyldt 30 år og ikke forsørger børn i seks måneder. Det vil sige mindst 11.554 kr. i seks måneder svarende til 69.324 kr.³ Vi måler på variablen KONTANTHJ_13 i Danmarks Statistiks registeradgang.

Vi har defineret en dagpengemodtager, som en person, der i 2020 modtager et dagpengebeløb svarende mindst til satsen for en fuldtidsforsikret i seks måneder. Det vil sige et beløb på mindst 19.083 kr. i seks måneder svarende til 114.498 kr.⁴ Vi måler på variablen ARBLHUMV i Danmarks Statistiks registeradgang.

Fodnoter

1. Danmarks Statistik (2017): Disponibel indkomst
2. Folketingets Skatteudvalg (2020): Skatteudvalget 2019-20 Alm. del - endeligt svar på spørgsmål 504
3. Satsen for kontanthjælp findes her: Vejledning om satser m.v. 2020 (retsinformationen.dk)
4. Satsen for dagpenge findes her: Vejledning om satser.v. på arbejdsløshedsforsikringens område 2020 (retsinformationen.dk)