Dansk corona-adfærd understøttede privatforbruget med over 100 milliarder

Coronapandemien medførte en tilbagegang i privatforbruget i hele Europa. Heller ikke forbrugerne i Danmark gik fri: Da det danske privatforbrug nåede sit lavpunkt i andet kvartal af 2020, var det faldet med 8 pct. i forhold til 4. kvartal af 2019. I EU-sammenhæng var det dog en nådig tilbagegang: Privatforbruget i hele EU faldt i samme periode med 16,3 pct.

Hvis det danske privatforbrug var faldet lige så kraftigt som EU-gennemsnittet, ville det svare til et fald på 55 mia. kr. i 2020 og 51 mia. kr. i 2021 oven i det fald, vi i forvejen oplevede i Danmark. Over de to år blev dansk privatforbrug således holdt oppe med over 100 mia. kr., fordi danskerne holdt langt mindre igen med forbruget end andre europæere. 21 af de 27 EU-lande oplevede tocifrede tilbagegange i privatforbruget, og allerværst gik det for sig på Malta, hvor faldet efter pandemien brød løs var 35 pct.

Corona ramte forbruget på flere måder, der tilsammen udgjorde en giftig cocktail. Restriktionerne lagde en kraftig dæmper på europæiske forbrugeres mulighed for at forbruge services som f.eks. besøg i biografer og på restauranter. Utryghed ved coronasmitte gjorde, at mange undgik at handle i fysiske butikker. Rejserestriktioner fik turister til at blive hjemme.

Med opbygningen af immunitet i befolkningerne var privatforbruget i 2021 igen på vej frem i alle EU-lande. I halvdelen af landene havde privatforbruget ved årets udgang indhentet det tabte og nået minimum samme niveau som i 4. kvartal af 2019, når der tages højde for sæsonudsving. Danmark ligger lunt i svinget med et privatforbrug, der i 4. kvartal af 2021 var 1,4 pct. højere end niveauet før corona. Det gør Danmark til det EU-land, der målt på privatforbrug er kommet ottendebedst ud af pandemien – og blandt de gamle EU-15-lande er Danmark kun overgået af Sverige.

Med til privatforbruget hører udenlandske turisters forbrug. Når en tysk turist holder sommerferie i Danmark, tæller turistens oplevelser og restaurantbesøg under opholdet således med i det danske privatforbrug. I turistlande som f.eks. Kroatien og Spanien blev privatforbruget hårdt ramt af, at
rejserestriktioner lagde en dæmper på turismen. Turismen halter over hele EU fortsat langt efter niveauet før corona, og det er da også især i de store turistøkonomier, at privatforbruget endnu er langt under niveauet før pandemien.

Danmark har igennem stort set hele pandemien tilhørt den fjerdedel af EU-landene, hvor privatforbruget blev mindst påvirket. Det er overvejende nyere medlemslande som Polen, Litauen og Slovakiet, der har været hurtigere end Danmark til at indhente det tabte. Udbetalingen af de indefrosne feriepenge gav dansk privatforbrug et boost, så Danmark efter den første udbetaling i 2020 indtog europarekorden i privatforbrug set i forhold til udgangspunktet før coronapandemien, og efter den anden udbetaling i efteråret 2021 var Danmark en lille milliard fra endnu en europarekord.

Det er kendetegnende for det danske privatforbrug under coronapandemien, at danske forbrugere har været blandt de bedste i Europa til at skrue op for vareforbruget i takt med, at restriktioner vanskeliggjorde serviceforbrug. Penge, der i åbne samfund blev brugt på besøg på museer, natklubber og biografer, blev i vidt omfang brugt på forbrugsvarer i Danmark. Kun i de første to kvartaler af 2020 var det danske vareforbrug lavere end niveauet før pandemien. I efteråret 2020 og det sene forår af 2021 var Danmark delvis nedlukket. Restriktioner dæmpede serviceforbruget gennem bl.a. afstandskrav og begrænsninger af åbningstider, men servicesektoren var åben under disse begrænsninger. Her lå serviceforbruget i Danmark 8 pct. lavere end før pandemiens begyndelse, mens vareforbruget lå over 10 pct. højere. Danske forbrugere lå pænt foran andre europæiske lande, når det handlede om at opretholde og endda øge vareforbruget. Store dele af den danske detailhandel oplevede et boost, da forbrugerne f.eks. gik i byggemarkederne for at købe materialer til at shine boligen op under nedlukningerne.

Forøgelsen af vareforbruget hænger formentlig sammen med, at e-handlen står stærkt i Danmark. Allerede inden pandemien var danske forbrugere vant til at handle online: 84 pct. af alle 16-74-årige danske forbrugere købte varer eller tjenester via internettet i 2019, hvilket placerede Danmark på en europæisk førsteplads. Det faldt danske forbrugere naturligt at besøge netbutikker, da restriktionerne gjorde det vanskeligt at forbruge tjenester.

I alle europæiske lande tog serviceforbruget et kraftigt dyk under pandemien. Befolkningernes mulighed for at forbruge services blev dels begrænset af restriktioner og dels af almindelig utryghed i befolkningerne ved f.eks. at færdes på offentlige steder med mange mennesker. Befolkningernes Google-søgninger på en række typer af oplevelser kan give et groft mål for lysten til at forbruge services – hvis man ikke kan eller vil gå på restaurant, er det mindre sandsynligt, at man googler sig frem til restaurantanbefalinger. Sammenholder man søgningerne i Danmark med udviklingen i andre europæiske lande, er der stort set ingen forskel på intensiteten af Google-søgningerne på tværs af lande.

Omvendt viser Oxford Universitets indeks for hårdhed af coronarestriktioner, at der især i 2021 har været væsentlig større forskelle på restriktionsniveauerne – og dermed mulighederne for serviceforbrug – i Europa. Disse to mål tyder således på, at det var et mildt restriktionstryk snarere end mindre utryghed ved smitte, der muliggjorde et relativt mildt tilbageslag og en relativt hurtig genopretning af serviceforbruget i Danmark.

Optimisme blandt de danske forbrugere var med til at holde forbruget oppe på et højt niveau. I andre europæiske lande er tendensen til at holde igen med forbruget og spare op blevet yderligere forstærket af, at forbrugerne til dels har sparet op for at polstre privatøkonomien – en adfærd, der stort set ikke har været til stede i Danmark¹. De omfattende lønkompensations-ordninger i Danmark udgjorde ikke alene et stærkt net under beskæftigelsen, men fastholdt også forbrugernes tillid til, at de kun i begrænset omfang ville blive ramt på egen privatøkonomi.

Når man har bedt europæiske forbrugere vurdere deres egen privatøkonomi om et år sammenlignet med i dag, har danske forbrugere gennem hele pandemien da også forventet en forbedring i deres egen økonomiske situation det kommende år. I mange andre europæiske lande faldt forbrugernes tillid til egen privatøkonomi. Endnu mere udtalt var danske forbrugeres tillid til udviklingen i arbejdsløsheden. Danske forbrugere ventede indledningsvis en stigning i arbejdsløsheden over det kommende år, men tilliden vendte hurtigt tilbage. De danske tiltag sikrede, at en forsigtighedsopsparing for at polstre privatøkonomien ikke var nødvendig for forbrugerne og medvirkede dermed også til at holde hånden under forbruget.

Over hele Europa afhænger privatforbruget i de kommende kvartaler i høj grad af, hvordan situationen i Ukraine udvikler sig. Stigende priser kan sprede fornyet pessimisme i husholdningerne og udhule købekraften i den opsparing, som forbrugerne har oparbejdet under nedlukningerne. Især salget af større forbrugsgoder, som i forvejen er under pres af, at restriktionerne fik forbrugerne til at fremrykke en del af deres køb, kan blive ramt af usikkerheden. Her er Danmark udsat, fordi danskerne under pandemien i særlig høj grad skruede op for varekøbene. På trods af, at europæiske forbrugere ved afslutningen af pandemien har penge mellem hænderne til at fortsætte forbrugsvæksten, presses væksten således af øget inflation og økonomisk usikkerhed.

Fodnoter

1. Se Danmarks Nationalbank: Høj opsparing var drevet af restriktioner snarere end forsigtige forbrugere, februar 2021.