Rentestigninger vil koste på bundlinjen

Det er blevet dyrere at låne penge i 2022. Udlånsrenterne er steget ganske kraftigt i takt med, at centralbanker i hele verden har hævet (og forventes at hæve) deres pengepolitiske renter i et forsøg på at dæmpe inflationen. Indtil videre er det især renterne på fastforrentede realkreditobligationer, der er steget meget i Danmark. Men også de øvrige renter på udlån og indlån vil fortsat stige det kommende år i takt med, at ECB – og i umiddelbar forlængelse heraf Nationalbanken – fortsat hæver de pengepolitiske renter.

Om stigende renter i sig selv øger en virksomheds samlede omkostning afhænger af forholdene hos den enkelte virksomhed. Her betyder det noget, hvor meget indlån og udlån en virksomhed har, og hvad den pålydende rente er på disse.

Stigende renter vil f.eks. gøre det billigere at være en virksomhed med store indlån. 9 ud af 10 virksomheder har betalt negative renter for at have bankindestående inden for det seneste år, og det vil de slippe for, når indlånsrenterne stiger.¹ Omvendt vil stigende udlånsrenter øge udgifterne for en virksomhed med meget variabelt forrentet gæld.

I DI’s Virksomhedspanel svarer 31 pct. af virksomhederne, at deres samlede renteudgifter vil stige som følge af stigende renter, mens kun 4 pct. forventer, at deres renteudgifter falder. Derudover forventer 19 pct., at de vil blive presset på deres likviditet. Samtidig er der en stor del af virksomhederne – 17 pct. – som ikke ved, hvad de stigende renter kommer til at betyde for deres virksomheds økonomi.

Det er især virksomheder, som finansierer sig med fastforrentede realkreditlån, der har oplevet stigende renter det seneste år. Sidste sommer var den gennemsnitlige rente 0,7 pct. på disse lån, mens den nu er steget til 3,8 pct. Renterne på de variabelt forrentede lån er ikke steget lige så meget (endnu).

Virksomheder med meget gæld bliver hårdest ramt

Vi har koblet virksomhedernes svar i DI’s Virksomhedspanel med de nyeste årsregnskaber for 2021, hvor vi kan se, hvor mange aktiver og hvor meget gæld hver enkel virksomhed har. Der tegner sig et tydeligt mønster: Virksomheder, der forventer at blive ramt negativt af højere renter, har generelt en lavere egenkapital i forhold til deres aktiver – dvs. en lavere soliditetsgrad. Med mindre egenkapital er de ikke så velpolstrede og dermed rustet til fremtidige kriser. Det vil gøre det dyrere og sværere for dem at låne penge.

Lave soliditetsgrader er udbredt blandt små virksomheder

I det hele taget har en virksomheds soliditetsgrad betydning for dens finansielle robusthed og vækst. Tidligere analyser fra bl.a. Nationalbanken har vist, at virksomheder med en lav soliditetsgrad har større sandsynlighed for at gå konkurs og vil generelt foretage færre investeringer.²

Vores gennemgang af de nyeste regnskabstal fra 2021 viser, at det især er små virksomheder, der har en lav eller meget lav soliditet. Blandt virksomheder med mellem 5 og 20 ansatte har 17 pct. en meget lav soliditetsgrad (mindre end 10 pct.) og 41 pct. har enten en meget lav eller lav soliditetsgrad (under 30 pct.). Disse virksomheder kan ikke bære særlig store tab, før hele egenkapitalen er brugt, og virksomheden højst sandsynligt går konkurs.

Højere renter kan svække den økonomiske aktivitet

Så længe renterne ikke stiger mere end et par procentpoint vil de fleste virksomheder med en fornuftig soliditet være i stand til at modstå de direkte økonomiske konsekvenser af et højere renteniveau. Renterne har i mange år været historisk lave, hvilket har sparet virksomhederne for mange penge – især de virksomheder, der har optaget meget gæld.³ Og selv med de nuværende rentestigninger er renterne stadig på et historisk lavt niveau.

Til gengæld kan de afledte konsekvenser af højere renter få stor betydning for mange virksomheder. Højere renter betyder, at der bygges færre boliger, foretages færre investeringer og at privatforbruget falder – det vil mindske efterspørgslen hos store dele af erhvervslivet.⁴

Sådan har vi gjort

Størstedelen af analysen er baseret på svar fra DI’s Virksomhedspanel, som udgøres af et repræsentativt udsnit af DI’s medlemskreds. Svarene er indsamlet i perioden fra 31. maj til 12. juni 2022.

501 virksomheder deltog i spørgeundersøgelsen. I analysen benytter vi kun svar fra 447 virksomheder, hvor det har været muligt at berige svarene med regnskabsdata fra regnskabsåret 2021.

Figuren ”4 ud af 10 små virksomheder har en lav soliditets-grad” er baseret på en analyse af 2021-årsregnskaber fra Lasso X. Her indgår regnskabsoplysninger fra alle virksomheder i Danmark med mindst fem ansatte i brancherne: Bygge og anlæg, Handel, Hoteller og restauranter, Industri, Information og kommunikation, Transport, Videnservice, Rejsebureauer, rengøring, anden operationel service.

Fodnoter

1. Se DI-analysen ”Negative renter kostede virksomhederne over 2 mia. kr. i 2021” fra februar 2022.
2. Se Nationalbankens Working Paper No. 96 “Firm leverage and invest-ment during the crisis” fra juni 2015.
3. Se Finans Danmarks analyse ”De lave renters betydning for virksomhederne” fra december 2021.
4. 17 pct. af virksomhederne vil foretage færre investeringer som følge af lavere renter, jf. DI-analysen ”Virksomhederne fastholder investeringslysten men krigen og stigende renter truer” fra juni 2022