Virksomhederne vil have politisk fokus på mangel på medarbejdere

Omkring 8.000 virksomheder har i 2022 deltaget i DI’s årlige undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed. De er her blevet bedt om at angive, hvad de vigtigste prioriteter ifølge deres opfattelse er for Folketingets politikere og for den kommune, de ligger i. Svarene viser tydeligt, at mangel på medarbejdere i 2022 er blevet den vigtigste dagsorden for virksomhederne. 

I hele landet var der 51 pct. af virksomhederne, som angav ’Mangel på kvalificerede medarbejdere som en af de to valgte hovedprioriteter ud fra spørgsmålet om hvilke udfordringer Folketinget bør prioritere for at styrke virksomhedens muligheder for vækst. På andenpladsen lå ’Administrative byrder og regulering’ med 35 pct. Det er også den rækkefølge af prioriteterne, som findes i alle landsdele, selv om andelene varierer.

I fire af de elleve landsdele er det mere end landsgennemsnittet på 51 pct. som har mangel på medarbejdere som en hovedprioritet for Folketinget. I Bornholm er andelen hele 73 pct., mens de jyske landsdele Sydjylland, Vestjylland og Østjylland følger på de næste pladser. Det er i Byen København, at andelen er lavest med 43 pct.

Svarene er et tydeligt signal til folketingets politikere om, at manglen på medarbejdere bør ligge meget højt på den politiske dagsorden. Det er efterhånden mere end ti år siden, at der sidst er blevet vedtaget politiske tiltag, der har løftet arbejdsudbuddet, og det er på høje tid, at der igen kommer fokus på reformer, der kan skaffe flere medarbejdere. For virksomhederne er der ganske enkelt ikke nogen mere vigtig politisk dagsorden nu.

Virksomhederne er også blevet spurgt om, hvad deres kommune bør prioritere højest, hvis den skal styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremadrettet.

Svarmulighederne er ikke helt de samme som i spørgsmålet om Folketingets prioriteter, da de kommunale politikere har andre opgaver at løse end folketingspolitikere. Virksomhederne har dog også her kunnet vælge ’Arbejdskraft’, som fremstår som den klart vigtigste prioritet for virksomhederne, når det handler om, hvad kommunen bør prioritere højest for at styrke virksomhedernes vækstmuligheder fremadrettet. Der var 44 pct., som valgte arbejdskraft som en af de to hovedprioriteter, hvilket er langt mere end Infrastruktur og transport (29 pct.) og Uddannelse (25 pct.) på de følgende pladser.

I alle landsdele var arbejdskraft højest prioriteret, men der er tydelige forskelle mellem landsdelene, når man ser på andelen, der har prioriteret arbejdskraft. Højest er andelen på Bornholm med 59 pct. og lavest i Nordsjælland med 35 pct.

Ud over Bornholm var der i alle de fire jyske landsdele samt Fyn en højere andel end landsgennemsnittet på 44 pct., som angav arbejdskraft som en hovedprioritet, mens alle sjællandske landsdele lå under gennemsnittet. Generelt ser virksomhederne på Sjælland arbejdskraft som et lidt mindre vigtigt problem end i resten af landet, om end det skal understreges, at det også er det højest prioriterede område der.

Ser man på alle landets kommuner, er det kun i få tilfælde, at virksomhederne har en anden højeste prioritet end arbejdskraft. Samlet set er det i fire ud af fem kommuner, at flest har svaret, at arbejdskraft skal prioriteres højest. Især i Jylland tegner der sig et meget entydigt billede af mangel på arbejdskraft som højeste prioritet, mens det på Sjælland er lidt mere sammensat.

Det er hovedsagelig folketingspolitikernes opgave at lave reformer, der kan sikre virksomhederne flere medarbejdere F.eks. i form af ændringer i tilbagetrækningsordninger eller ved at lempe adgangsvilkår for udenlandske medarbejdere. Kommunerne spiller dog også en rolle. Ikke mindst når det gælder beskæftigelsesindsatsen, der skal hjælpe ledige og andre personer på overførselsindkomst tættere på arbejdsmarkedet.

I øjeblikket er ledigheden meget lav i hele landet. Dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere kommer hurtigt i arbejde. Her er forbedringspotentialet i kommunerne begrænset. Men det er fortsat langt de fleste i kontanthjælpssystemet, som ikke regnes for jobparate, og som derfor ikke får en jobrettet indsats og heller ikke bliver pålagt at søge job. Det er først og fremmest for de ikke-jobparate, at der kan ligge et potentiale i beskæftigelsesindsatsen, om end det også skal anerkendes, at mange ikke-jobparate befinder sig langt væk fra arbejdsmarkedet.

Virksomhederne er også blevet spurgt om, hvor tilfredse de er med kommunens indsats for tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft, og resultaterne viser, at der på det område er langt flere virksomheder, der er tilfredse end utilfredse. For hele landet var der 32 pct. som angav at de var tilfredse eller meget tilfredse, mens 17 pct. angav, at de var utilfredse eller meget utilfredse.

Det er kun i Nordsjælland, at der er en lidt højere andel af virksomhederne som er utilfredse end tilfredse. Særligt i de fire jyske landsdele er der markant flere tilfredse end utilfredse. I Vestjylland var 42 pct. tilfredse eller meget tilfredse, mens blot 13 pct. var utilfredse eller meget utilfredse svarende til tre gange flere tilfredse. Selv om der også på Sjælland med undtagelse af Nordsjælland er flest tilfredse, så er der her små forskelle mellem andelen tilfredse og utilfredse.

Generelt gælder det altså, at tilfredsheden med kommunens indsats for at tiltrække og sikre arbejdskraft er størst i de landsdele, hvor arbejdskraft også prioriteres af flest virksomheder.

Omkring halvdelen af alle virksomheder i undersøgelsen har angivet, at de har oplevet forgæves rekrutteringer i løbet af de seneste 12 måneder. For dem er problematikken omkring tilstrækkelig arbejdskraft mest akut, og ser man på samme spørgsmål om tilfredshed med kommunens indsats, så er der en tydelig tendens til mindre tilfredshed blandt de virksomheder, der har oplevet forgæves rekrutteringer. For hele landet er der dog fortsat en overvægt af virksomheder, som er tilfredse eller meget tilfredse (28 pct.) end utilfredse eller meget utilfredse (25 pct.).

Der er imidlertid betydelige regionale forskelle, og det er især bemærkelsesværdigt, at virksomhederne på Sjælland med forgæves rekruttering har en overvægt af utilfredse virksomheder, mens det forholder sig omvendt i resten af landet. Vestjylland er den landsdel, hvor der er størst tilfredshed med kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft blandt virksomheder, der oplevede forgæves rekruttering. Her var 37 pct. tilfredse eller meget tilfredse og blot 17 pct. utilfredse eller meget utilfredse.

I den anden ende finder vi Østsjælland, Byen København og Nordsjælland, hvor der er i alle tre tilfælde er omkring dobbelt så mange virksomheder, der er utilfredse eller meget utilfredse som der er tilfredse eller meget tilfredse. Værst står det til i Nordsjælland, hvor kun 15 pct. af virksomhederne med forgæves rekrutteringer var tilfredse eller meget tilfredse med kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft. Hele 34 pct. var utilfredse eller meget utilfredse.

At virksomheder med forgæves rekruttering er mindre tilfredse med kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft fremgår tydeligt, når andelen, der er utilfredse eller meget utilfredse opdeles på, om virksomhederne havde forgæves rekruttering eller ej. I alle landsdele er der tydeligt flest utilfredse blandt virksomheder, der har oplevet forgæves rekruttering. Man må formode, at det i vid udstrækning også er de virksomheder, som har søgt kommunens hjælp til rekruttering, og her har de i mange tilfælde oplevet, at kommunen ikke har kunnet løse deres problem.