Tilgangen til tidlige tilbagetrækningsordninger er tæt på fordoblet siden 2018

Stigningen i antallet af personer, der tilgår en af de fire tidlige tilbagetrækningsordninger, skyldes indførelse af seniorpension og tidlig pension, samt øget tilstrømning til førtidspension. For efterlønsmodtagerne gælder det, at tilgangen fra 2018 til 2020 var stigende. Derefter er tilgangen faldet markant fra 2020 til 2023, således at der i 2023 var færre, der tilgik efterløn end i 2018.

I perioden 2018-2022 bemærkes det, at folkepensionsalderen er steget fra 65 til 67 år. Dertil kommer at efterlønsperioden gradvist er blevet forkortet fra fem til tre år, hvormed efterlønsalderen er 64 år i 2023.

Det er bemærkelsesværdigt, at den markante reduktion i tilgangen til efterlønsordningen, som følge af Aftale om senere tilbagetrækning, i høj grad bliver modsvaret af de to nye tidlige tilbagetrækningsordninger hhv. seniorpension og tidlig pension.

Tabt arbejdskraft er opgjort som differencen mellem beskæftigelsesgraden året inden og op til et år efter den tidlige tilbagetrækning. Efterlønsmodtagerne er den gruppe, der har den højeste beskæftigelsesgrad inden tidlige tilbagetrækning. De er ligeledes den gruppe som har den højeste beskæftigelsesgrad efter tidlig tilbagetrækning. Det er dog et betydeligt fald, som svarer til et tab af arbejdskraft på 4.200 fuldtidsbeskæftigede i 2023.

Dernæst kommer tidlig pension som trækker 2.800 fuldtidsbeskæftigede ud af arbejdsmarkedet. Derefter kommer seniorpension som medfører et tab af arbejdskraft på 2.100 fuldtidsbeskæftigede i 2023. Til sidst er der et meget beskedent tab af arbejdskraft som følge af førtidspension på 700 fuldtidsbeskæftigede. Det skyldes, at de primært kommer fra andre overførselsindkomster. Dermed kommer det største tab af arbejdskraft stadig fra efterlønsordningen på trods af et markant fald i tilgangen.

Siden indførelsen af seniorpension i 2020, og senere hen tidlig pension, er tabet af arbejdskraft fra efterlønsordningen faldet fra 8.700 i 2019 til 4.200 i 2023, hvilket giver et fald i tabt arbejdskraft på 4.500 fuldtidsbeskæftigede i perioden. I 2023 giver seniorpension og tidlig pension samlet et tab i arbejdskraft på 4.900 fuldtidsbeskæftigede.

Metode

Datagrundlaget for analysen er registerdata fra Danmarks Statistik, der indeholder information om samtlige modtagere af offentlige overførselsindkomster (DREAM) fra medio 1991 og frem, på ugebasis. Datasættet indeholder også beskæftigelsesinformationer fra 2008 og frem på månedsbasis.

I analysen er tilgang til en af de fire tilbagetrækningsydelser defineret ved, at personen, der er tilgået en af ordningerne, ikke var på en af ordningerne i den sammenhængende måned før tilgang. Desuden tælles personen kun med første gang de tilgår en af de fire tidlige tilbagetrækningsordninger. I den forbindelse bemærkes det, at omkring 5.000 personer overgik fra efterløn til tidlig pension i 2022. De indgår kun første gang, hvilket er når de starter på efterløn. Tilgang til tidlig pension i 2022 er således en del lavere, end hvad der kan findes på Jobindsats.dk.

Beskæftigelsen er beregnet per person som beskæftigelsesgraden året op til tilbagetrækning og op til et år efter tilbagetrækning. Her svarer en beskæftigelsesgrad på én til fuldtidsbeskæftigelse. Beskæftigelsesgraden aggregeret per ordning er beregnet som gennemsnittet af alle de tilgåendes beskæftigelsesgrad. Støttet beskæftigelse er fjernet fra opgørelsen af beskæftigelsesgrad i analysen.

Tabt arbejdskraft er beregnet som differencen i beskæftigelsesgraden året før og op til et år efter tilbagetrækning, gange med antallet af nytilkomne på den pågældende ordning i det pågældende år. Tallet angiver derfor hvad nedgangen i den gennemsnitlige beskæftigelse før og efter tilbagetrækning, svarer til i fuldtidsbeskæftigede.