De fleste med erhvervsophold udvandrer igen
Udlændinge, der kommer til Danmark, med erhverv som opholdsgrundlag, udvandrer ofte igen. Efter seks år er over halvdelen af dem genudvandret. Der har været en tendens til at højtuddannede udvandrer hurtigere end ufaglærte, men i de seneste år der sket en tilnærmelse mellem de to grupper.
Udlændinge har spillet en stor rolle for beskæftigelsesfremgangen i Danmark i de seneste ti år. De fleste udlændinge, der kommer til Danmark for at arbejde, er her imidlertid kun i relativt få år, hvor-efter de udvandrer igen. For EU-borgere med erhverv som opholdsgrundlag er det omkring halvdelen, der er udvandret igen inden seks år. For gruppen af statsborgere uden for EU, der også kommer hertil på erhvervsophold – f.eks. via beløbsordningen – er det næsten 60 pct., som igen er udvandret, inden der er gået seks år.
En del af den arbejdsrelaterede indvandring er af midlertidig karakter i form af udstationeringer mv., og det er derfor forventeligt, at mange vil forlade Danmark igen. Det er anderledes for de personer, der kommer hertil med asyl eller familiesammenføring som opholdsgrundlag. Her bliver opholdet i Danmark oftere permanent, og det er kun omkring hver tiende af dem, som har forladt Danmark igen efter seks år. Det er statsborgere med studie som opholdsgrundlag, der har størst tilbøjelighed til at udvandre, idet det blandt dem er næsten tre ud af fire, som er genudvandret inden det sjette år.
Blandt statsborgere med erhvervsrelateret opholdsgrundlag er der en tendens til, at udvandringstilbøjeligheden er størst for de personer, der arbejder i en jobfunktion på højt niveau. Her vil der typisk være tale om højtuddannede indvandrere. Omvendt har personer, der arbejder i ufaglærte jobfunktioner (hovedgruppe 8 og 9) den mindste tendens til at udvandre igen. Det er f.eks. omkring 30 pct. af de ufaglærte, som er genudvandret efter fem år, mens det gælder 46 pct. af de højtuddannede.
Forskellene mellem grupperne kan afspejle, at de højtuddannede grundlæggende er en mere mobil gruppe, som bevæger sig oftere fra land til land. Men det kan også hænge sammen med, at Danmark som arbejdsland kan forekomme mere attraktivt for personer i lavere jobfunktioner. Også den særlige forskerskatteordning kan spille en rolle. Det vil typisk være personer i de højere jobfunktioner, der har kunnet benytte sig af den i en begrænset periode. Frem til 2017 var det i fem år, man kunne være på ordningen. Efter 2017 er grænsen syv år. Det har givet et incitament til udvandring inden fem og syv år, som de ufaglærte ikke har haft.
Tallene i figurerne ovenfor er baseret på den samlede indvandring i perioden 2009 til 2021. Her indgår alle år i beregningen, hvor det er muligt. F.eks. kan alle indvandringer fra 2009 til 2017 indgå, når der ses på genudvandring inden for fem år. Tallene opfanger derfor ikke eventuelle ændringer over tid i genudvandringsmønstrene. Her er det i sagens natur også svært at komme langt frem. Det er først om fem år, at vi ved, hvor mange af dem, der kom hertil i 2022, der genudvandrede inden for fem år.
Man kan dog se en tendens til, at genudvandringen for højtuddannede og ufaglærte minder mere og mere om hinanden. Det er drevet af et fald i andelen, der udvandrer, for højtuddannede og en stigning for de ufaglærte. Blandt de indvandrede i 2019 var det 35 pct. af de højtuddannede, der var genudvandret inden fire år (dvs. inden 1. januar 2023), mens andelen var 31 og 29 pct. for de to ufaglærte grupper. For de indvandrede i 2011 var der med en andel på 40 pct. næsten dobbelt så mange af de højtuddannede, der var genudvandret inden fire år sammenlignet med de ufaglærte (21 pct. for gruppe 8 og 20 pct. for gruppe 9).
