DI’s vurdering af Forslag til Finanslov 2024

Samtidig med præsentation af finansloven præsenterer regeringen også et øget råderum. Det øgede råderum er som ved forrige opju-stering, tilvejebragt af et erhvervsliv, der vedblivende overleverer ift. prognoser. Det er altså jobfesten i det private erhvervsliv, der ska-berne rammerne for en stærk finanslov. Denne gang er opjusterin-gen på fire mia. kr., så råderummet samlet set er på 68 mia. kr. i 2o3o, når det måles ift. 2023. Det sker samtidig med, at manglen på arbejdskraft er den største udfordring for virksomhederne og Dan-mark i årene der kommer.

Skal Danmark opretholde det høje velstandsniveau kræver det, at dansk erhvervsliv bliver ved med at levere fremgang og vækst. I mange af de lande vi konkurrerer med skærper staterne konkurren-cen om virksomhederne og dermed arbejdspladserne. Det er ikke en selvfølge, at der er vækst i Danmark. Det kræver konkurrencedyg-tige rammevilkår i Danmark. Derfor har DI en klar anbefaling om, at det øgede råderum også bruges til at sænke skatterne for borgere og virksomhederne, når der skal drøftes 2030-plan senere på efter-året. Vi har i den grad brug for flere hænder og hoveder i de kom-mende år, og regeringen bør som minimum leve op til ambitionen om at hæve arbejdsudbuddet med 45.000 personer, ligesom virk-somhederne skal have konkurrencedygtige rammevilkår.

Det er helt centralt at få genindført FoU-fradraget på 130 pct. og at få styrket vilkårene for generationsskifte allerede i 2024, hvilket DI har en klar forventning om, bliver en del af aftalen om finansloven i efteråret.

I finansforslaget for 2024 er der lagt op til en vækst i det offentlige forbrug på 2,1 pct. DI havde gerne set, at den offentlige forbrugs-vækst havde været noget lavere, selvom en del af stigningen er dre-vet af øget offentligt varekøb via Ukrainefonden.

I finanslovsforslaget er prioriteret en række af DI’s mærkesager, hvorfra der blandt andet kan nævnes:

• Styrkelse af erhvervsuddannelserne. Det er højt prio-riteret for DI at løfte kvaliteten af erhvervsuddannelserne. Erhvervsuddannelsesområdet løftes med 0,3 mia. kr. i 2024 0,7 mia. kr. i 2025 og 0,8 mia. kr. i 2027 stigende til 0,9 mia. i 2030. Ca. halvdelen af de tilførte midler er en udmøntning af aftalen om universitetsuddannelserne fra sommeren 2023.
  
  
• Iværksætterstrategi. Der afsættes 300 mio. kr. i 2024, 400 mio. kr. i 2025 og 45 mio. kr. i 2027, til at forbedre vil-kårene for iværksættere og gøre det lettere for danskerne at investere i iværksættervirksomheder. DI har længe arbejdet for bedre forhold og flere midler til iværksættere.
  
  
• Opprioritering af udenrigstjenesten. Med forslaget prioriteres i alt ½ mia. kr. ekstra til udenrigstjenesten i 2024 stigende til 700 mio. kr. i 2027. Det vil bl.a. betyde flere ambassader. For DI er det vigtigt, at det også udmøntes så det effektivt understøtter en styrkelse af erhvervslivets eksportmuligheder.
  
  
• Ventetiden hos domstolene skal forkortes. Regerin-gen afsætter en reserve på 445 mio. kr. stigende til knap ½ mia. kr. i 2027, der kan indgå som finansiering i en ny aftale om domstolenes økonomi. Formålet er at nedbringe lange sagsbehandlingstider ved domstolene, hvilket har været ef-terspurgt af DI længe.
• Besparelser på administration i staten. Bevillinger på tværs af staten reduceres med ca. 400 mio. kr. årligt i 2024-2027 med henblik på at nedbringe administrationen i sta-ten. DI har tidligere fremført, at staten burde omfattes af besparelser på administration, som har været i stor vækst de seneste år.

Derudover kan man nævne følgende prioriteringer:

• Initiativer målrettet grøn omstilling af tung vejtransport (100 mio. kr. årligt i perioden 2024-2026)
• Reserve til kvantestrategi (200 mio. kr. i perioden 2024-2027)
• Reserve til life science-strategi (400 mio. kr. i perioden 2024-2027)
• Reserve til styrket turismeindsats (100 mio. kr. i perioden 2024-2027)
• Initiativer på miljøområdet, herunder PFAS-handlingsplan og klimatilpasningsplan (176 mio. kr. i perioden 2024-2027)
• Læringsforløb i små hold for elever med udfordringer (35 mio. kr. i 2024 stigende til 500 mio. kr. i 2028 og frem)
• Styrkelse af landdistrikterne. Konkret afsættes midler til vi-dereførelse af puljen til landsbyfornyelse, bredbåndspuljen og lokale initiativer samt indførelse af et udkantstilskud til gymnasier, VUC og EUD (250 mio. kr. årligt i perioden 2024 til 2027)
• Fastholdelse af nuværende arbejdsevnekrav i seniorpension og annullering af omprioritering af forebyggelsesramme (besparelse på ca. 260 mio. kr. i 2024).

I finansforslaget for 2024 er der lagt op til en vækst i det offentlige forbrug, der er omtrent fire gange højere end den gennemsnitlige vækst i det offentlige forbrug de sidste 10 år. Det skal samtidig ses i lyset af, at den offentlige forbrugsvækst i SVM-regeringens første fi-nanslov for 2023 var på 1,5 pct.

En del af løftet i de to år kan tilskrives, at midlerne i Ukrainefonden karakteriseres som offentlig varekøb. Korrigeres det offentlige for-brug herfor, vil den offentlige forbrugsvækst i 2023 og 2024 dog fortsat være markant højere end det demografiske træk og det histo-riske gennemsnit de seneste 10 år.

I lyset af, at regeringen har et forholdsvist stort råderum og aner-kender behovet for mere arbejdskraft havde det været naturligt, at regeringen prioriterede initiativer, der kunne øge arbejdsudbuddet. Det forventer DI vil ske i regeringens 2030-plan.

DI mener, at finanslovsforslaget indeholder mange gode elementer, men pengene burde i højere grad være omprioriteret fra andet of-fentligt forbrug, herunder en større rammebesparelse på admini-stration af staten. Med de udstukne prioriteter er der lagt op til, at den rekordhøje offentlige beskæftigelse kan stige med yderligere 3.000 personer i 2024. Dermed har den private sektor stort set ikke udsigt til flere ekstra hænder i 2024, med mindre dansk erhvervsliv igen tiltrækker flere udlændinge til Danmark end forventet.

Inflationen er på rette vej, men kerneinflationen er fortsat for høj og træg. Derfor havde DI gerne set, at finanslovsforslag havde lagt op til en svag negativ virkning på den økonomiske aktivitet i samfun-det. Regeringen forventer, at finanslovsforslaget har en neutral virk-ning på den økonomiske aktivitet i 2024.