48.000 polakker arbejder i Danmark, men Polens befolkningsudvikling begrænser yderligere fremgang

I november 2023 var der i alt 48.000 polske statsborgere, som havde et lønmodtagerjob i Danmark. I fuldtidspersoner svarede det til 39.000. Polakker er dermed klart den størst nationalitetsgruppe på det danske arbejdsmarked efter danskere, og der er langt ned til rumænerne, som er næststørst med 32.000 personer (27.000 fuldtidspersoner).

Antallet af polske lønmodtagere har været stigende siden 2009 og bare i løbet af de seneste ti år er der tale om en fordobling. Deres nuværende omfang svarer til, at de står for 1,6 pct. af alle de arbejdstimer, der bliver leveret af lønmodtagere i Danmark. I det seneste år har væksten i polske lønmodtagere dog været relativt beskeden med en stigning på 700 fuldtidspersoner. I de ni forudgående år var den gennemsnitlige stigning på 2.100 fuldtidspersoner.

Udviklingen i det seneste år kan være et tegn på, at det er blevet sværere for danske virksomheder at hente medarbejdere i Polen. Det kan både skyldes, at Polen selv har fået så meget fremgang i økonomien, at det er blevet lidt mindre attraktivt for polakkerne at tage til Danmark. Det kan også hænge sammen med, at der er mange andre lande, som oplever mangel på medarbejdere, og at konkurrencen om dem er blevet mere intensiv. På lidt længere sigt vil den store begrænsning imidlertid komme fra befolkningsudviklingen, idet der vil blive færre polakker i de mest erhvervsaktive aldersgrupper i de kommende år. Det er en udvikling, som allerede er i gang.

I løbet af perioden fra 2010 til 2023 faldt antallet af 20-64-årige i Polen med omkring 1,5 mio. personer. Ifølge fremskrivninger fra Eurostat vil denne negative udvikling fortsætte i de kommende år. Frem mod 2045 er der udsigt til, at antallet falder med yderligere 3,3 mio. personer sammenlignet med 2023. Det svarer til et fald på 14 pct. I årene efter 2045 bliver udviklingen kun værre.

Polens befolkning har naturligvis været påvirket af, at der er forholdsvis mange polakker, der er taget til andre EU-lande. Men hovedårsagen til de store fald i de kommende år er, at Polen i mange år har haft en meget lav fertilitet. Vendingen kom for Polens vedkommende i starten af 1990erne efter kommunismens kollaps. Det førte også til et kollaps i fertiliteten, som faldt fra 2,07 i 1991 til bundniveauet 1,22 i 2003. Siden da er det gået lidt op og ned, men aldrig højere end 1,48 og med et gennemsnit på blot 1,36 for perioden fra 2004 til 2021. Selv om fertiliteten heller ikke kan siges at være høj i Danmark, så har den ligget klart over Polens niveau siden 1995 med en gennemsnitlig forskel på 0,4 over.

Når man ser på befolkningen af 20-64-årige i årene fremover, er de nye generationer, der træder ind i aldersgruppen fra årene med lav fertilitet. Det er derfor udviklingen bliver så negativ for Polens vedkommende. Den vil så forværres yderligere på længere sigt med samme fertilitetsniveauer, fordi generationerne der skal føde kommende børn også bliver mindre og mindre antalsmæssigt.

Polens negative befolkningsudvikling er ikke unik blandt EU-landene. Faktisk er der lande med endnu værre udviklinger. Blandt andet Letland, Litauen og Rumænien. Danmark har haft enorm gavn af den frie bevægelighed i EU, og de mange polakker i Danmark leverer et bidrag til vores økonomi, som er mange mia. kroner værd. Men fremover vil både Polen og andre østeuropæiske lande ikke udgøre samme store kilde til medarbejdere, som vi har os vænnet til.