Mere end hver tredje kommune er båret frem af internationale medarbejdere

I de seneste ti år, dvs. august 2013-2023, har der været en stigning i antallet af internationale medarbejdere i samtlige 98 kommuner. I 39 ud af de 98 kommuner har det været helt ekstraordinært vigtig med international arbejdskraft. Det skyldes, at antallet af lønmodtagere med dansk statsborgerskab er faldet i samme periode. Dermed er hele fremgangen i beskæftigelsen i de kommuner båret af de internationale medarbejdere de seneste ti år. Kommunerne fremgår af Danmarkskortet ovenfor. 

Kendetegnene for de 39 kommuner er, at de i høj grad ligger i yderområderne af landet. Eksempelvis indgår ingen af de fem største kommuner målt på antal indbyggere.

I 13 ud af de 39 kommuner har der været et samlet fald i beskæftigelsen de seneste ti år på trods af fremgang i antallet af internationale medarbejdere. Hvis ikke det var for den internationale arbejdskraft, så ville tilbagegangen i de kommuner have været endnu værre. I de resterende 26 ud af de 39 kommuner ville der har været et fald i beskæftigelsen, hvis ikke det var for de internationale medarbejdere.

Største fald i ledighedsprocenten

Der er intet der tyder på, at den markante fremgang af internationale medarbejdere, og i særdeleshed i de 39 kommuner, har medført en fortrængning af arbejdspladser fra de ledige og danske lønmodtagere. Det forholder sig lige omvendt.

I perioden fra august 2013-2023 er ledighedsprocenten faldet med ca. 2,5 pct. point. i gennemsnit på tværs af landet. I første figur i bilag fremgår, hvilke kommuner der ligger hhv. over og under det gennemsnitlige fald i ledighedsprocenten de seneste ti år.

I de 39 kommuner, hvor den internationale arbejdskraft har båret hele fremgangen, der er ledighedsprocenten faldet mere end gennemsnittet på tværs af landet. I de kommuner er det gennemsnitlige fald på hele 2,7 pct. point. de seneste ti år. Til sammenligning er ledighedsprocenten faldet med 2,35 pct. point i samme periode for de resterende 59 kommuner, hvor der har været fremgang i beskæftigelsen fra både danske og internationale medarbejdere. Dermed er der ingen sammenhæng mellem udviklingen i ledighed og tilgangen af internationale medarbejdere ude i de enkelte kommuner.

Tværtimod tyder det på, at de internationale medarbejdere har været med til at drive en positiv udvikling. Det gælder især i de 39 kommuner, hvor det har været svært at tiltrække arbejdskraft inden for landets grænser.

Det kan umiddelbart virke overraskende, at antallet af danske lønmodtagere i de 39 kommuner kan falde, uden at det sætter sig negativt i udviklingen i ledighedsprocenten i de kommuner.

Det kan der potentielt være flere forklaringer på. Eksempelvis, så indgår de fem kommuner med absolut største andel af dimittendledige ikke i de ovennævnte 39 kommuner, hvilket alt andet lige trækker udviklingen i ledighedsprocenten ned blandt de resterende 59 kommuner. Det skyldes, at stigningen i antallet af dimittendledige har været markant de seneste ti år. Det viser sig dog, at andelen af dimittendledige, som andel af alle dagpengeledige, i hhv. København og Frederiksberg, er faldet en lille smule i opgørelsesperioden (august 2013-2023).

Demografiske udfordringer

En anden og væsentlig bedre forklaring viser sig, hvis der ses på den demografiske udvikling i hver enkelte kommune. I perioden 3. kvartal 2013-2023 har hele 48 kommuner haft et fald i antallet af indbyggere i aldersgruppen 16-66 årige, dvs. personer i den arbejdsdygtige alder. De 48 kommuner fremgår af figuren nedenfor.

Stort set samtlige af de 39 kommuner, hvor fremgang i beskæftigelsen udelukkende er fra internationale medarbejdere, har oplevet et fald i antallet af indbyggere i den arbejdsdygtige alder de seneste ti år. Det gælder for hele 34 ud af de 39 kommuner. Dermed er der et overlap mellem de kommuner, som allerede har oplevet demografiske udfordringer, og som i samme periode er blevet båret frem af international arbejdskraft.

De demografisk udfordringer bliver ikke mindre de kommende ti år sammenlignet med de forudgående ti år – tværtimod.

I befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik vil der de næste ti år være et fald i antallet af personer i alderen 16-66 år på lidt over 75.000 i 2033. Til sammenligning var der en stigning på 140.00 de seneste ti år.

I 2030 er det vedtaget at pensionsalderen hæves med et år, så den arbejdsdygtige alder bliver 16-67 år. Tages der højde for udvidelsen af den arbejdsdygtige alder fra 2030 og frem, så er antallet af personer i den arbejdsdygtige alder i 2033 stort set uændret sammenlignet med 2023.

Omkring  2 ud af 3 af kommunerne fremskrives til at have et fald i antallet af indbyggere i den arbejdsdygtige alder over de kommende ti år. Kommunerne fremgår af figuren ovenfor. Ses der udelukkende på de 63 kommuner, så er deres samlede fald på ca. 75.000 indbyggere i den arbejdsdygtige alder frem mod 2033.

Dermed vil der fremadrettede være flere kommuner, som oplever et fald i antallet af indbyggere i den arbejdsdygtige alder. Samtidig vil der samlet set ikke være en fremgang i antallet af personer i arbejdsdygtige alder på trods af stigende pensionsalder. Det står i skarp kontrast til de forudgående ti år med en stigning på 140.000.

Det bemærkes, at den forudgående stigning udelukkende er drevet af internationale. Ses der alene på udviklingen for personer med dansk oprindelse, så havde der været et fald på lidt over 100.000 i den arbejdsdygtige alder de seneste ti år. Det markante fald i personer med dansk oprindelse fortsætter i ca. samme størrelsesorden de kommende ti år selvom pensionsalderen stiger.

Udvikling det seneste år

Det seneste år, dvs. august 2022-2023, adskiller sig en del fra de forudgående ti år. Eksempelvis er ledigheden steget marginalt med 0,2 pct. point det senest år, og fremgangen i beskæftigelsen har aftaget ift. 2021-2022. Derudover så udgør internationale medarbejdere mere end hver 2 ud af 3 af stigningen i beskæftigelsen det seneste år. Til sammenligning har det været ca. hver anden de seneste ti år.

De tidligere 39 kommuner bliver reduceret til 37 kommuner, hvor hele fremgangen i beskæftigelsen bliver båret af internationale medarbejdere. Der er lidt geografiske forskelle, hvor ca. halvdelen af kommunerne går igen.  Den primære forklaring på det færre antal kommuner og geografiske forskelle skyldes, at mange af de tidligere kommuner har oplevet et fald i både internationale og danske medarbejde det seneste år.

Spørgsmålet er så, om den stigende ledighed og markant større andel af internationale medarbejdere, som driver den positive udvikling i beskæftigelsen, medfører en fortrængning af jobs for de ledige og danske lønmodtagere.

Det skulle slå igennem ved, at ledighedsprocenten skulle være steget mere i de 37 kommuner end de resterende 61 kommuner. Det er ikke tilfældet. Ledighedsprocenten er steget i samme grad i de to grupperinger af kommuner, dvs. med 0,2 pct. point i gennemsnit, hvilket også er tilfældet på tværs af landet.

Analysen viser dermed med al tydelighed, hvor vigtig internationale medarbejdere har været og vil være frem over for fremgangen i hele Danmark. En stor del af landets kommuner har de seneste ti år oplevet en tilbagegang i antallet af indbyggere i den arbejdsdygtige alder. Det er en demografisk udfordring, som kun bliver større fremover. En stor del af løsningen ude i de kommuner har været at rekruttere internationale medarbejdere.

Bilag