Integrationsgrunduddannelsen (IGU) er en stor succes især i den private sektor

Næsten syv ud af ti, som har været ansat i en IGU-stilling i den private sektor, er efterfølgende kommet i job.

Det er en høj succesrate sammenlignet med jobcentrenes andre redskaber i integrationsindsatsen. Det er derfor glædeligt, at ordningen nu er blevet udvidet i en trepartsaftale, så langt flere kan få gavn af den [1].

Denne analyse ser på alle registrerede IGU-forløb, som er opstartet på virksomheden, fra ordningen blev indført i 2016 til og med januar 2022 [2].

IGU-ordningen er for flygtninge, som endnu ikke har en produktivitet, der står mål med det danske arbejdsmarked. Det er et ordinært ansættelsesforhold på en to-årig periode og består af lønnet praktik på virksomheden og 23 ugers uddannelse. Målet er at få opbygget erfaringer og kompetencer, så IGU-eleven efterfølgende kan fortsætte i job på den samme eller en anden virksomhed eller starte på en uddannelse.

Det er en succes, når en IGU-elev fuldfører sin IGU-elevperiode og fortsætter i job eller uddannelse, men det er også en succes, når en IGU-elev afbryder sin elevperiode for et starte i et andet job. For det betyder, at IGU-eleven i løbet af sin elevperiode har opnået en produktivitet, som giver mulighed for at få et job på det danske arbejdsmarked.

Tilsvarende kan et IGU-forløb også være et trinbræt til at starte på en uddannelse [3]. I den private sektor er der 5 pct., som starter på en uddannelse efter at have været ansat som IGU-elev på en virksomhed. I den offentlige sektor er det 13 pct.

Den samlede succesrate for at komme i job eller starte på en uddannelse er dermed størst i den private sektor med godt syv ud af ti IGU-elever i job eller under uddannelse, mens fem ud af ti IGU-elever i den offentlige sektor efterfølgende starter i job eller uddannelse.

Størst succes med IGU i den private sektor på trods af, at en højere andel fuldfører i den offentlige sektor

Andelen, der fuldfører en IGU, er højere i den offentlige sektor end i den private sektor. I den offentlige sektor har næsten 60 pct. fuldført IGU-forløbet, mens det er knap 45 pct. i den private sektor.

Men fuldførelsesprocenten er ikke den vigtigste indikator for succes med IGU-ordningen, for på trods af en højere fuldførelsesprocent i den offentlige sektor, er der flere i den private sektor, som fortsætter i job, efter de har færdiggjort deres IGU-forløb.

Næsten 80 pct. af de fuldførte IGU-forløb i den private sektor er fortsat i job tre måneder efter færdiggørelse af deres IGU, mens det til sammenligning gælder en noget lavere andel på 44 pct. i den offentlige sektor.

Derudover er 59 pct. af IGU-eleverne med afbrudte forløb i den private sektor efterfølgende i job, mens det gælder for 26 pct. blandt dem, der har afbrudt et IGU-forløb i den offentlige sektor.

Samlet giver det en betydeligt større succesrate for efterfølgende beskæftigelse på 68 pct. af de opstartede forløb i den private sektor sammenlignet med 36 pct. i den offentlige sektor. Den lidt højere andel, som fortsætter i uddannelse i den offentlige sektor, kan som nævnt ikke opveje denne forskel.

Der har været flest IGU-elever i den private sektor. Kvinderne har især været i IGU-forløb i den offentlige sektor og mændene har især været IGU-elever i den private sektor.

Det gælder for både mænd og kvinder, at andelen som gennemfører en IGU er størst i den offentlige sektor, men at succesraten for beskæftigelse er højere i den private sektor.

Generelt er det dog mændene, som oftest kommer i job efter at have været ansat som IGU-elever uanset sektor. Kvinderne starter lidt oftere på en uddannelse, men det kan ikke opveje, at succesraten for IGU er større for mænd end kvinder, idet 74 pct. af mændene efterfølgende er i job eller uddannelse, mens det for kvinderne gælder 46 pct.

Der er størst succesrate med IGU i brancherne Transport og Industri. I Transport har 79 pct. af IGU-eleverne et job tre måneder efter forventet afsluttet IGU-forløb og i Industri er det 77 pct. Begge brancher har også relativt høje fuldførelsesandele på henholdsvis 49 pct. og 53 pct.

Til sammenligning er succesraten for beskæftigelse i gennemsnit på tværs af sektor og brancher 55 pct. De øvrige brancher med høj succesrate er Bygge og anlæg (73 pct.), Hoteller og restauranter (66 pct.), Handel (66 pct.), Landbrug, skovbrug og fiskeri (62 pct.) samt Information og kommunikation (60 pct.). Bortset fra Information og kommunikation har disse brancher også haft relativt mange IGU-elever.

I branchetabellen kan efterfølgende beskæftigelse både være i den samme virksomhed eller i en anden virksomhed, herunder evt. i en anden branche. Det er dog ofte sådan, at IGU-eleverne fortsætter i job på den virksomhed, hvor de har færdiggjort deres IGU-forløb.

Næsten 70 pct. af dem, der afsluttede deres IGU-forløb i den private sektor, var i job på den samme virksomhed tre måneder efter afsluttet IGU-forløb. Det svarer til 30 pct. af alle opstartede IGU-forløb i den private sektor. Mange af de private virksomheder har således haft succes med at bruge IGU-ordningen til at oplære flygtninge med relevante arbejdsmarkedskompetencer og dermed bruge ordningen til at rekruttere nye medarbejdere.

Uddannelse og ydelse efter IGU

Blandt de IGU-elever, som fuldfører deres IGU-forløb, men ikke er i job eller uddannelse tre måneder efter afsluttet IGU-forløb, modtager langt størstedelen på knap otte ud af ti en offentlig ydelse. Det gælder knap 80 pct. i den offentlige sektor og godt 60 pct. i den private sektor.

Blandt de IGU-elever, som ikke fuldfører deres IGU-forløb, starter en del på en uddannelse. Knap hver tredje IGU-elev i den offentlige sektor, som afbryder sit IGU-forløb uden efterfølgende beskæftigelse, begynder på en uddannelse. I den private sektor er det hver femte, som starter i uddannelse.

Det er muligt at optjene retten til dagpenge som IGU-elev. Knap 30 pct. af de IGU-elever, som ikke efterfølgende er i job, modtager dagpenge. Det er især blandt de elever, som har fuldført deres IGU. Blandt de afbrudte forløb med efterfølgende ydelse er det i stedet størstedelen af ydelsesmodtagerne, som modtager kontanthjælpsydelsen selvforsørgelses-, hjemrejse- og overgangsydelse.

DI mener

IGU er et godt redskab i integrationsindsatsen og mange private virksomheder har haft succes med at oplære og rekruttere medarbejdere gennem ordningen. Derfor er det godt, at arbejdsmarkedets parter sammen med regeringen har aftalt at videreføre ordningen og at udvide den, så endnu flere kan få gavn af at blive ansat på en virksomhed som IGU-elev.

DI opfordrer kommunerne til at opprioritere IGU-ordningen i beskæftigelsesindsatsen efter målgruppen for ordningen nu er blevet betydelig udvidet.

Selvom et IGU-forløb kan aftales direkte mellem flygtningen og en virksomhed, så har kommunerne nemlig i praksis en vigtig rolle i forhold til, at flere bliver ansat i IGU-stillinger. IGU bør i højere grad indgå som en del af jobcentrenes samarbejde med de lokale virksomheder i beskæftigelsesindsatsen. Det vil være med til at øge kendskabet til og mulighederne i ordningen blandt virksomhederne og jobcentrene kan i høj grad være med til at finde de gode match mellem virksomhed og flygtning. Derudover ved vi, at flere virksomheder bruger ordningen, hvis de kan få jobcenterets hjælp til de administrative og praktiske forhold i IGU-ordningen for eksempel i forhold til at planlægge uddannelsesforløbet. DI rådgiver selvfølgelig også DI’s medlemmer i at ansætte IGU-elever [4].

Jobcentrenes indsats for at få flere i IGU bør især være målrettet de brancher, hvor IGU-elever har haft størst succes med efterfølgende at komme i job. Denne analyse peger på, at det især er inden for brancher i den private sektor.

Metode

Siden 2016, hvor Integrationsgrunduddannelsen (IGU) blev indført på baggrund af en trepartsaftale mellem arbejdsmarkedets parter, er der indgået aftaler om godt 3.000 IGU-elevpladser til flygtninge og familiesammenførte.

Denne analyse tager udgangspunkt i Udlændinge og Integrationsministeriets datasæt over registrerede IGU-forløb til og med januar 2022 [5]. Datasættet indeholder 2.741 registrerede IGU-forløb med observationer for registreringsdato for IGU-forløbet, opstartsdato for IGU-forløbet, virksomhedens cvr-nr., virksomhedskommune, hvilken branche virksomheden tilhører samt bopælskommune for den IGU-ansatte.

Virksomhederne skal ikke registrere, om en IGU-elev fuldfører sin IGU med undervisning og elevtid på virksomheden. Datasættet indeholder derfor ikke oplysninger om, hvorvidt et IGU-forløb er afbrudt eller fuldført. Datasættet indeholder heller ikke informationer om IGU-forløb, der fuldføres på baggrund af ansættelsesperioder hos flere arbejdsgivere eller oplysninger om forlængelser på baggrund af perioder med sygedagpenge eller barsel. Der er ligeledes ikke oplysninger om, hvornår i forløbet undervisningsdelen ligger og DI har ikke adgang til data for udbetalt uddannelsesgodtgørelse til at bestemme dette.

På grund af begrænsningerne i data er der i analysen lavet forskellige dataantagelser for at vurdere, om et IGU-forløb er fuldført.

Først er datasættet justeret for dobbeltregistreringer, for flere IGU-opstart for samme IGU-elev og for IGU-forløb, som det ikke er muligt at følge i data til fuldførelsestidspunktet 27 måneder efter opstartet IGU-forløb.

Der er 11 dobbeltregistreringer, hvor den ene registrering frasorteres.

Der er 84 personer, som har opstartet IGU-forløb på forskellige virksomheder og med forskellig opstartsdato. Her antages det, at der er tale om to separate forløb, hvorfor det sidst opstartede forløb beholdes i datasættet, mens det første forløb frasorteres. Dermed bliver yderligere 84 forløb frasorteret. Der kan imidlertid også være tale om personer, som fortsætter deres IGU-forløb i en ny virksomhed, hvilket er en mulighed i ordningen. Det er dog ikke muligt at skelne mellem dette i data. Antagelsen kan derfor give en mulig bias i analysen, da fuldførelsestidspunktet vil blive målt for sent for IGU-elever, som fortsætter deres IGU-forløb hos en ny arbejdsgiver. Det bør dog ikke have stor betydning for analysens resultater, da der som nævnt kun er tale om 84 IGU-forløb.

Der er 31 IGU-registreringer, som derefter er frasorteret og ikke indgår i analysen, da de er opstartet efter 30. september 2021, så der ikke er offentliggjort arbejdsmarkedsdata tre måneder efter de har færdiggjort deres IGU-forløb.

På den baggrund er der 2.615 IGU-forløb i datasættet.

Dernæst begrænses datasættet til de IGU-forløb, der er opstartet på en virksomhed. IGU datasættet kobles derfor med BFL datasættet fra Danmarks Statistik. Et forløb er i analysen antaget som værende opstartet på virksomheden, hvis cvr-nummeret fra IGU-datasættet matcher med cvr-nummeret fra BFL-datasættet inden for 25 uger efter IGU-forløbets startdato. De 25 uger sikrer, at der bliver inkluderet personer, for hvem uddannelsesdelen på 21 uger [6] er placeret i starten af IGU-forløbet, og som derudover eventuelt holder op til 4 ugers ferie, inden de starter elevperioden på virksomheden. Der er 1.661 forløb, som har beskæftigelse på den registrerede IGU-virksomhed i samme måned, som der er registreret et opstartet IGU-forløb. Ved at tillade for 21 ugers uddannelse inkluderes yderligere 470 forløb og ved at tillade for yderligere 4 ugers ferie mv. inkluderes 58 flere IGU-forløb.

Samlet set indgår der i analysen 2.189 forløb, som ifølge ovenstående antagelser er opstartet på virksomheden.

I alt er der 426 registrerede IGU-forløb, som bliver frasorteret i analysen, fordi de ikke er opstartet på virksomheden ifølge disse antagelser. Der kan for eksempel være tale om registrerede IGU-forløb, som enten ikke bliver opstartet eller som bliver opstartet med uddannelse men afbrudt inden IGU-eleven starter med at arbejde på virksomheden.

Af de 2.189 opstartede forløb undersøges det, om forløbet fuldføres eller afbrydes. Som udgangspunkt varer et forløb to år. Dog er der fra 1. maj 2019 mulighed for at forlænge forløbet, hvis man har modtaget enten sygedagpenge eller barselsdagpenge undervejs. Dette er der taget højde for i analysen, ved at forlænge perioden for IGU-forløbet med antal uger en person har modtaget enten barsels- eller sygedagpenge. Modtagelse af barselsdagpenge eller sygedagpenge er opgjort på baggrund af den ugentlige ydelsesvariabel i DREAM databasen.

Når det vurderes, om et forløb er fuldført, tages der igen udgangspunkt i cvr-nr. Hvis cvr-nr. ved forløbets afslutning er identisk med det cvr-nr. personen startede sit IGU-forløb i, antages forløbet at være fuldført. Forløbets afslutning er som udgangspunkt efter 24 måneder (+ evt. forlængelse), men der tages også højde for at uddannelsesdelen kan ligge i slutningen af forløbet, hvorfor et forløb også antages afsluttet, hvis cvr-nr. matcher op til 3 måneder før afsluttet forløb. Dvs. 21, 22, 23 eller 24 måneder efter opstart. Grunden til, at der ikke anvendes 25 uger som i starten af forløbet, er, at det er en afvejning mellem ikke at medtage forløb som fuldførte, der bliver afbrudt det seneste halve år af IGU-perioden. Hertil kommer, at danskdelen i undervisningsdelen nok ofte ligger tidligere i IGU-forløbet.

Der korrigeres yderligere for, at et forløb i en kommune kan foregå på flere kommunale arbejdspladser med forskellig cvr-nr. således, at et forløb også er antaget at være fuldført, hvis cvr-nr. ikke matcher mellem opstart og afslutning af forløbet, hvis personen arbejder inden for samme kommune samt i den offentlige sektor. Dette gælder for 74 IGU-forløb.

Da afbrudte og afsluttede forløb ikke bliver registreret, er det ikke muligt at vurdere, om et forløb er afbrudt undervejs med henblik på en anden ansættelsesaftale i samme virksomhed. I dette tilfælde registreres et forløb som fuldført, selvom det reelt er afbrudt og uddannelsesdelen måske ikke er blevet gennemført.

I alt finder vi, at 1.082 af de 2.189 virksomhedsopstartede forløb er fuldført.

Afbrudte forløb opgøres som forskellen mellem virksomhedsopstartede forløb og fuldførte forløb. Der er således 1.107 afbrudte forløb.

I analysen er efterfølgende beskæftigelse opgjort på baggrund af en persons beskæftigelsesstatus tre måneder efter forventet afslutning af forløbet. Dette gælder både for afbrudte og fuldførte IGU-forløb.

Fodnoter

1. Arbejdsmarkedets parter og regeringen blev i september enige om at forlænge ordningen i yderligere fire år og udvide den til at gælde flygtninge og alle familiesammenførte, som har en opholdstid på op til 20 år og er op til 50 år, når de starter et IGU-forløb. Ordningen er blevet udvidet fra januar 2024. Tidligere gjaldt ordningen for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge op til 40 år med en opholdstid på op til 10 år.
2. Se desuden metodeafsnittet for yderligere beskrivelse af data og metode anvendt i analysen.
3. I denne analyse vil en elev, som i forbindelse med sin uddannelse er i praktik på en virksomhed og dermed får løn, indgå som beskæftiget.
4. https://www.danskindustri.dk/vi-radgiver-dig/personale/ansattelse-og-rekruttering/flygtninge-i-arbejde/integrationsgrunduddannelse-igu/
5. Tak til Udlændinge- og Integrationsministeriet for at stille data til rådighed gennem Danmark Statistiks forskerordning og for at give god sparring og nyttige input til at arbejde med disse rådata.
6. Ved IGU-forløb, der opstartes efter 1. maj 2021, er uddannelsesdelen for IGU hævet fra 21 til 23 uger. Det er der taget højde for i analysen.