Uden internationale medarbejdere var fremgangen i beskæftigelsen gået i stå i 2023
De internationale medarbejdere stod for hele 80 pct. af fremgangen i beskæftigelsen i 2023. Det er ekstraordinært højt, og det er især medarbejdere uden for EU som har løftet fremgangen.
I 2023 steg antallet af fuldtidsbeskæftigede med ca. 26.000, hvoraf de internationale medarbejdere udgjorde 21.000. Det svarer til hele 80 procent af stigningen i beskæftigelsen.
Kilde: Jobindsats.dk og DI-beregninger
Til sammenligning udgjorde de internationale medarbejdere knap halvdelen af stigningen i beskæftigelsen henover de seneste ti år.
Stigningen i beskæftigelsen i 2023 er faldet tilbage på et mere normalt niveau efter to år med fuld fart på arbejdsmarkedet efter Corona-krisen. Stigningen i beskæftigelsen i 2023 er på samme niveau som den gennemsnitlige årlige stigning i perioden 2014-2019. Der er dog den betydelige forskel, at de internationale udgjorde halvdelen af stigningen i den periode, hvorimod de udgjorde 80 procent af stigningen i 2023.
Hvor kommer den internationale arbejdskraft fra?
Historisk set, så kommer størstedelen af den internationale arbejdskraft inden for EU/EØS, hvormed de i dag udgør knap 60 procent af alle de internationale medarbejdere i 2023. Den fordeling tyder dog på at være vendt, hvis der ses på, hvor de internationale medarbejdere kommer fra de senere år.
Siden 2017 er ca. halvdelen af stigningen i internationale medarbejdere kommet uden for EU. Senest i 2023 er det oppe på 60 procent, som kommer uden for EU. Den udvikling skyldes flere ting.
For det første, så er det lykkedes at få ukrainerne i job via særloven. Antallet af fuldtidsbeskæftigede ukrainere er fordoblet fra 2021 til 2023. Ses der bort fra ukrainerne i 2023, så kom halvdelen af stigningen i internationale medarbejdere stadig uden for EU.
For det andet, så er der sket et markant fald i tiltrækningen af arbejdskraft fra en række EU lande, som vi ellers historisk har hentet meget arbejdskraft fra siden øst-udvidelserne af EU. Det gælder især Rumænien, som er faldet fra at udgøre 13 procent af stigningen til kun at udgøre 4 procent i 2023. Lande som Bulgarien og Litauen er ikke længere i blandt top 10 nationaliteter.
Anm.: Opgørelsen tager udgangspunkt i stigningen i fuldtidsbeskæftigede i året, som ikke har et dansk statsborgerskab.
Kilde: Jobindsats.dk og DI-beregninger
Reduktionen i nye medarbejdere fra netop de lande er ikke så overraskende, når der ses på landenes demografiske udvikling. Der er sket en markant reduktion i antallet af indbyggere i alderen 15-64 år og den udvikling fortsætter.
Eksempelvis er antallet af indbyggere i alderen 15-64 år faldet med ca. 1,4 mio. i Rumænien henover de seneste ti år, hvilket svarer til et fald på 10 procent. Fremskrivning fra Eurostat viser, at den udvikling fortsætter, og om 20 år vil der være et yderligere fald på knap 20 procent.
Til sidst fremgår det, at der sket en fordobling i, hvor stor en andel af stigningen internationale medarbejdere, som kommer fra Indien. Det er i høj grad specialiseret arbejdskraft, som kommer hertil via beløbsordningerne. I modsætning til Rumænien og størstedelen af Europa, så ser Indien ikke ind i en demografisk modvind.
