Arrangement

Genopbygning af Ukraine - Skodsborg

Dansk industri og Jyske Bank inviterer virksomheder til konferencen Regional Genopbygning af Ukraine i Rudersdal, med formålet at bygge bro mellem det ukrainske og danske erhvervsliv gennem konkrete handlemuligheder og planer for genopbygningen.

Praktisk tilgang til genopbygningen af Ukraine

Virksomheder i vores område, der er interesserede i at bidrage til genopbygningen af Ukraine, har nu mulighed for at få indsigt i de muligheder og udfordringer der er i forbindelse med etablering af forretning og samhandel med Ukraine. Handling og praktiske aspekter er i fokus, når Dansk Industri og Jyske Bank inviterer til konferencen Regional Genopbygning af Ukraine.

Behovet for lokal investering og skabelsen af arbejdspladser i Ukraine er afgørende for fred, og giver danske virksomheder muligheden for at udvide deres virksomhed og forretninger.

Hvorfor deltage?

Forståelse for det Ukrainske marked: Få en omfattende forståelse af udfordringer og muligheder på det ukrainske marked. 

Projektfinansiering: Lær om danske finansieringskilder til rådighed for forretninger i Ukraine, hvilket giver dig de nødvendige ressourcer til at deltage i genopbygningen af ​​Ukraine.

Strategisk samarbejde og forretningsmuligheder: Udforsk samarbejdsmuligheder med ukrainske partnere for at etablere gensidigt fordelagtige relationer.

Professionelt netværk: Forbind med relevante virksomheder og branchefolk inden for din sektor for at udvide dit netværk.

Hvem bør deltage?

Konferencen er åben for tilmelding og henvender sig til alle virksomheder, der overvejer at tage del i genopbygningen af Ukraine. Arrangementet henvender sig bredt til virksomheder i alle størrelse i alle sektorer, der ønsker at gøre sig klog på de kommercielle forretnings- og eksportmuligheder, det ukrainske marked tilbyder.

Myndighedernes rolle i genopbygningen

Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) vil være tilstede under arrangementet og giver en introduktion til deres statslig låne- og garantiordning med en kapacitet på 1 mia. kr. som er en del af den danske Ukrainefond. Med låne- og garantiordningen kan der ydes langsigtede lån og garantier til dansk eksport til og investeringer i Ukraine.

Udenrigsministeriet deltager på dagen, og der vil være mulighed for at møde deres internationaliseringsrådgivere fra de regionale erhvervshuse. Desuden forventes der deltagelse fra den danske ambassade i Ukraine.

Perspektiver set fra lokale virksomheder

Konferencen Regional Genopbygning af Ukraine er et initiativ, der følger op på budskabet om at øge tilstedeværelsen og aktivt deltage i genopbygningsprocessen. Formålet er at undersøge perspektiver, muligheder og udfordringer gennem praktiske briller - set fra både lokale virksomheders perspektiv, men også fra de danske myndigheder side. Fokus vil være rettet mod, hvordan vores lokale erhvervsliv kan spille en rolle i genopbygningen. Erfarne lokale virksomheder, der har kendskab til det pågældende område og aktive i Ukraine, vil også dele deres cases og overvejelser på dagen.

Adam Holm, dansk studievært, historiker og anmelder er moderator under konferencen.  

Program

14.30 Dørene åbner - Kaffe og kage
15.00 Introduktion - moderator Adam Holm 
15.05 Velkomst - DI's regionale bestyrelsesleder, Peter Lanng Nielsen og Borgmester Anne Sofie Orth, Rudersdal Kommune
15.15 Oplæg - Marie Gad, Underdirektør, Global Udvikling og Bæredygtighed, Dansk Industri
15.25 Muligheder og begrænsninger for danske virksomheder i Ukraine, samt introduktion til Trade Council - Jens Martin Alsbirk, Deputy Head of Mission, Danmarks ambassade i Kyiv
15.40 Mathias Secher, Chef for Ukrainefonden, Danmarks Eksport- og Investeringsfond
15.55 Oplæg - Jesper Holst, CEO, Ektos
16.10 Oplæg - Jesper Karup Pedersen, Technical Director, Planning and Infrastructure Development, COWI
16.25 Oplæg - Olena Mochalova, International Director, Federation of Employers of Ukraine
16:35 Bemærkninger om den aktuelle situation i Ukraine og det ukrainske erhvervslandskab, Anton Rybak, First Secretary, Ukraines ambassade i Danmark
16.40 Afrunding - Jyske Bank
16.55 Networking
17.45 Tak for i dag 

Vi afholder fire arrangementer i Danmark. Middelfart, Århus, Aalborg og Skodsborg. Vælg hvilken dato og by der passer dig. Læs mere og tilmeld dig på nedenstående links.

12. marts - Middelfart, Hindsgavl Slot fra kl. 15:00 til 17:45

13. marts - Århus, Centralværkstedet fra kl. 15:00 til 17:45

14. marts - Aalborg, Kultur og Kongrescenter fra kl. 15:00 til 17:45

 

Video: Ukraine Konference 2023 

Ukraines genopbygning – Hvad kan dansk erhvervsliv gøre?