Webinar

Maskinrummet: Lagerindretning og lageroptimering

Velkommen til Maskinrummet, der er en række af webinarer, hvor vi går tæt på nogle af hverdagens problemer i danske produktionsvirksomheder. Få et indblik i, hvordan de løser udfordringer og højner produktiviteten.

Mange produktions- og handelsvirksomheder har flere forskellige typer af lagre. Nogle er de meget bevidste om, andre knap så meget. Råvarer (RVL), Mellemvarer (MVL), Varer i arbejde (VIA), Færdigvarer (FVL), og så er der transitlagre undervejs fra leverandører og på vej til kunder. Lagre er i mange virksomheder manuelle, men kan også være semi- eller fuldautomatiske.

Øland A/S producerer og sælger totale ventilationsløsninger. Deres to hovedlokationer ligger i Brøndby og Kliplev. Derudover har de en række mindre butikker, der betjener lokale montører. I Brøndby ligger hovedlageret og produktionen af runde spirorør, og det har gennemgået en gennemgribende forandring i forhold til indretning, ledelse og fokus på produktivitet og effektivitet på et stort lager.

På webinaret får du indsigt i, hvordan Øland A/S arbejder målrettet med hele tiden at producere mere indenfor de nuværende rammer. Vi hører om de udfordringer, de har haft, og omkring deres tanker for næste etape i udviklingen af lageret. Dernæst vil vi komme ind på tendenserne, vi ser indenfor lagerområdet, hvad der er vigtigt at forstå, og endelig, hvordan du selv kommer i gang med at optimere dit eget lager.