09.06.21 Regionalforeninger Pressemeddelelser

VOLA-direktør fortsætter som formand for DI Sydøstjylland

Flere lokale virksomhedsledere er blevet genvalgt til bestyrelsen i DI Sydøstjylland, og Johannes Saugbjerg fortsætter på pladsen som formand for regionalforeningens 586 lokale virksomheder. Derudover er bestyrelsen på den årlige generalforsamling udvidet med en repræsentant fra byggeriet

Der var både genvalg og nyvalg på dagsordenen, da DI Sydøstjylland holdt generalforsamling onsdag den 9. juni 2021.

Adm. direktør Lars Nonbye fra virksomheden Ole Nonbye a/s i Odder samt koncerndirektør Anders Brix fra Palsgaard A/S i Juelsminde blev genvalgt som næstformænd.

Derudover blev adm. direktør Mikkel Krogslund Andersen, Nissens A/S i Horsens, adm. direktør Jan J. Samuelsen, System TM A/S i Odder, medindehaver Flemming Laursen, Ejvind Laursen A/S i Hedensted, adm. direktør John Riis, LGT Logistics A/S i Horsens, adm. direktør Hans Christian Schur, Schur Pack Denmark A/S i Horsens, adm. direktør Svend K. Andersen, HiFlux Filtration A/S i Hedensted, og Managing Director Kasper Bregendahl, Simpson Strong-Tie A/S i Odder, genvalgt.

Tømrermester Jens Arne Pedersen fra AJ Byggeservice A/S i Horsens blev valgt ind i bestyrelsen som ny repræsentant for byggeriet. DI og Dansk Byggeri fusionerede per 1. september 2020, og derfor er DI Sydøstjyllands bestyrelse blevet udvidet med en ekstra repræsentant fra bygge- og anlægsbranchen.

Adm. direktør for Vola A/S, Johannes Saugbjerg, var ikke på valg, men blev på det konstituerende møde umiddelbart efter generalforsamlingen genvalgt som formand for de lokale industri- og byggevirksomheder i Horsens, Hedensted, Odder og på Samsø.

- Den kommende periode skal vi arbejde for, at vores lokale virksomheder både nu og i fremtiden kan få den arbejdskraft, som de har brug for. Det begynder allerede nu at give udfordringer, og derfor arbejder bestyrelsen også med, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse, siger formand Johannes Saugbjerg, DI Sydøstjylland, og tilføjer:

- Jeg er glad for, at vi både har fået et nyt medlem fra byggeriet samt, at de øvrige otte medlemmer blev genvalgt, så vi kan fortsætte det arbejde, vi er godt i gang med. Og jeg ser frem til at tage en ny tørn som formand for vores mange dygtige virksomheder i Horsens, Hedensted, Odder og på Samsø.

I alt var ni ud af bestyrelsens 13 medlemmer på valg. DI Sydøstjyllands bestyrelse ser efter generalforsamlingen sådan ud:

  • Adm. direktør Johannes Saugbjerg, Vola A/S
  • Adm. direktør Lars Nonbye, Ole Nonbye A/S
  • Koncerndirektør Anders Brix, Palsgaard A/S
  • Medejer Tine Valente, Steel Products A/S
  • Adm. dirketør Thomas Iversen, Brimas A/S
  • Adm. direktør Mikkel Krogslund Andersen, Nissens A/S
  • Adm. direktør Jan J. Samuelsen, System TM A/S
  • Medindehaver Flemming Laursen, Ejvind Laursen A/S
  • Adm. direktør John Riis, LGT Logistics A/S
  • Adm. direktør Hans Christian Schur, Schur Pack Denmark A/S
  • Adm. direktør Svend K. Andersen, HiFlux Filtration A/S
  • Managing Director Kasper Bregendahl, Simpson Strong-Tie A/S

Tømrermester Jens Arne Pedersen, AJ Byggeservice A/S

Formand for DI Sydøstjylland Johannes Saugbjerg, telefon 3027 4929
Regional konsulent for DI Sydøstjylland Anette Sørensen, telefon 3036 0265

Anette Sørensen

Anette Sørensen

Chefkonsulent

  • Direkte +45 7216 0213
  • Mobil +45 3036 0265
  • E-mail anes@di.dk

Relateret