Tysklands grønne fremtid
München diskuterer grøn byudvikling med Aarhus og København. Nyt samarbejde på vej. Også energidialog med Nordrhein-Westfalen med fokus på fjernvarme og overskudsvarme. Mød tyske kunder og partnere.
Dialog
Et tætpakket konferencelokale på det danske generalkonsulat i München var rammen om dialogmødet ”Urban Development” mellem byudviklere fra München, Aarhus og København – og en gruppe interessenter fra firmaer, videninstitutioner og organisationer, der arbejder med grøn byudvikling i München og Bayern. Blandt talerne var også repræsentanter fra danske og tyske firmaer, som arbejder med Münchens grønne byudvikling – Henning Larsen Architects, Siemens og Rambøll.
München
München er Tysklands 3.største by og hovedstad i delstaten Bayern. Byen har udviklingsplaner, som søger at håndtere problemerne med forurening og trængsel og herigennem også levere sit bidrag til de overordnede tyske mål for klima, grøn energi og energieffektivisering.
Nyt samarbejde på vej
DI samarbejder med State of Green om at etablere en permanent dialog med partnere i München om grøn byudvikling. Målet er at medvirke til en stærkere udveksling af viden og løsninger mellem vores byer og lande. Med etablering af en permanent dansk indsats, en Danish Green Hub, i München, er ambitionen at styrke udvekslingen – og herigennem at styrke eksporten af danske energiløsninger til Tyskland.
To snarlige besøg fra Tyskland
En delegation af energifolk fra Nordrhein-Westfalen med særlig interesse for fjernvarme og udnyttelse af overskudsvarme besøger Danmark den 6.-7. juni. Dem kan du læse mere om og møde 7. juni via dette link.
Derudover tager partnere fra München på studiebesøg til Danmark den 18.-20. juni for at studere danske byløsninger i København og Aarhus.