16.09.20 DI Energi Nyheder

Fald i PSO’en i 4. kvartal 2020

PSO-tariffen falder med 0,4 øre til 6,2 øre pr. kWh fra 3. til 4. kvartal 2020.

Energistyrelsen har netop udmeldt PSO-tariffen for 4. kvartal 2020. Tariffen i 4. kvartal vil udgøre 6,2 øre pr. kWh, hvilket er lidt mindre end tariffen på 6,6 øre pr. kWh i 3. kvartal. Grunden til den lidt lavere tarif er et forventet højere elforbrug.

PSO’en fastsættes med udgangspunkt i forwardpriserne, og disse er nu lidt højere end udgangspunktet for tariffastsættelsen for 2. og 3. kvartal 2020, men er fortsat relativt set lave. Lave elpriser medfører øget støtte til f.eks. havvind i forhold til en situation med relativt høje elpriser. Dette er også en medvirkende årsag til at den gennemsnitlige PSO-tarif i 2020 ender på et højere niveau end i 2019 (5,5 øre/kWh i 2020 mod 3,8 øre/kWh) på trods af, at en større del udgifterne til støtte til vedvarende energi i 2020 finansieres på finansloven i forhold til 2019.

Læs mere om fastsættelsen af PSO-tariffen her

Louise Bank

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3518
  • Mobil +45 6165 5546
  • E-mail loba@di.dk

Relateret