Colourbox
22.06.22 DI Energi Nyheder

Energipriserne tager et nøk opad

Rusland har reduceret gasleverancerne til Tyskland med 60 pct., hvilket har medført prisstigninger på naturgas. Olieprisen tangerer et tidligere toppunkt, mens prisen på brændstof når nye højder. Også kul- og elprisen er steget i løbet af de seneste uger. DI Energi giver dig en status på energipriserne her.

Stigende naturgaspriser og ’Early Warning’

Efter naturgasprisen har haft nedadgående tendenser siden rekordniveauet i begyndelsen af marts, stiger prisen atter igen. Stigningerne kommer som reaktion på, at den russiske energikoncern Gazprom har reduceret gasleverancerne til Tyskland gennem Nord Stream 1 med 60 pct. Udmeldingen fra Rusland kom tirsdag d. 14. juni, og siden er gasprisen steget med 51 pct. til en aktuel dagspris på 923 kr. pr. MWh.

Ovenpå den betydelige reduktion i gas-flowet fra Rusland til det europæiske marked, har Energistyrelsen vurderet, at der er behov for, at Danmark går i ’Early Warning’. Early Warning betyder, at der kan opstå en situation med en betydeligt forringet gasforsyningssituation. Det er et signal til aktørerne på gasmarkedet om at forberede sig på, at der kan komme en egentlig forsyningskrise. Selvom der på nuværende tidspunkt ikke er tale om en decideret forsyningskrise, så er det en alvorlig situation, oplyser Energistyrelsen. Du kan læse hele Energistyrelsens pressemeddelelse her.

Figur 1: Naturgasprisen

Gaslagrene: Danmark har en høj fyldningsgrad

Til trods for at gas-flowet til det europæiske gasmarked er reduceret, fylder Danmark fortsat på gaslagrene, som i forvejen har en høj fyldningsgrad sammenlignet med de europæiske gaslagre. I øjeblikket har de danske gaslagre en fyldningsgrad på 76 pct., hvilket er 21 procentpoint højere end gennemsnittet for de europæiske gaslagre. Danmark er således blandt de europæiske lande med størst fyldningsgrad - kun overgået af Portugal og Polen.

Den nuværende fyldningsgrad ligger tilnærmelsesvist tæt på tidligere år. I 2019 og 2020 lå den gennemsnitlige fyldningsgrad i juni hhv. på 83 og 78 pct. I juni 2021 var fyldningsgraden dog væsentligt lavere med 38 pct.

Figur 2: Gaslagrenes fyldningsgrad

Stigende elpriser

De stigende gaspriser har også haft betydning for prisen på el. Elpriserne er steget betydeligt de seneste dage med en dagsaktuel pris på 2.441 kr. pr. MWh i både Øst- og Vestdanmark. Denne dagspris fremgår dog ikke af nedenstående figur, da priserne her er opgjort som glidende gennemsnit.

Til trods for at elprisen er volatil, har det nuværende prisniveau ikke været gældende siden begyndelsen af marts, hvor energipriserne på tværs af brændselsspektrummet steg rekordmeget. Således er elprisen steget med 53 pct. på en uge.

Figur 3: Elprisen

Olieprisen stiger til seneste toppunkt

Med en aktuel oliepris på 541 kr. pr. MWh overstiges det seneste toppunkt i begyndelsen af marts, hvor olien kostede 538 kr. pr. MWh. Olieprisen er således steget med 14 pct. på en måned, som er det højeste niveau siden 2014.

En af de centrale årsager til de stigende oliepriser skal findes i det manglende udbud af olie på verdensmarkedet, som har svært ved at følge efterspørgslen, der i øjeblikket er upåvirket af de ellers høje priser. Ifølge OPEC’s månedsrapport er det forventningen, at den globale olieefterspørgsel vil overstige niveauet før coronakrisen. Der vil således i gennemsnit efterspørges 100,3 mio. tønder olie i døgnet i 2023.

OPEC besluttede på det seneste ministermøde at øge olieproduktionen med 648.000 tønder olie i døgnet. Denne beslutning kom ovenpå en længere periode, hvor organisationen efter COVID-19 pandemien ellers har været tilbageholdende med at øge produktionen. Dog har oliealliancen haft svært ved at opfylde produktionsmålene.

Figur 4: Olieprisen

Benzin og diesel: Nye prisrekorder

De stigende oliepriser ses også afspejlet i prisen på benzin og diesel, som i juni har nået nye rekordniveauer. Benzinpriserne toppede i begyndelsen af juni, hvor en liter blyfri 95 kostede 19,49 kr. pr. liter. Siden er benzinprisen faldet til en dagsaktuel pris på 18,59 kr. pr. liter. Prisen på diesel har i de seneste dage nået et pristoppunkt, hvor en liter diesel koster 18,09 kr. pr. liter. På nuværende tidspunkt ligger dieselprisen på 17,89 kr. pr. liter.

Figur 5: Benzin- og dieselprisen

Prisen på kul ligger fortsat højt

Prisen på kul ligger fortsat højt med en dagspris på 358 kr. pr. MWh. Således er kulprisen steget med 5 pct. den seneste uge. Det nuværende prisniveau er betydeligt højere end det foreløbige årsgennemsnit for 2022, der ligger på 275 kr. pr. MWh.

EU’s sanktioner mod Rusland indebærer også et stop for import af kul fra Rusland. Mere end 90 pct. af den kul, der anvendes på danske kulkraftværker, er russisk. Dog bruges kul kun til en lille andel af strømproduktionen i Danmark, og da kul nemt sejles ind fra globale leverandører, er det lettere at finde en alternativ kulleverandør end en alternativ gasleverandør.

Figur 6: Kulprisen

Høje kvotepriser

Prisen på CO2-kvoter holdes fortsat på et historisk højt niveau. Det seneste toppunkt var i begyndelsen af maj, hvor et ton udledt CO2 kostede 681 kr. På nuværende tidspunkt koster en kvote 630 kr. pr. ton.

Figur 7: Kvoteprisen

Tre kriseniveauer

I EU er der fælles regler for, hvordan man skal håndtere en gas-krise. Der er tre kriseniveauer: ”Early Warning”, ”Alert” og ”Emergency”:

- Early Warning erklæres, når der foreligger konkrete, alvorlige og pålidelige oplysninger om, at der kan indtræffe en hændelse, som sandsynligvis vil resultere i en betydeligt forringet gasforsyningssituation og sandsynligvis vil føre til, at alarm- eller nødsituationsniveauet udløses.

- Alert erklæres, når der opstår en gasforsyningsafbrydelse eller en usædvanlig høj gasefterspørgsel, hvilket resulterer i en betydeligt forringet gasforsyningssituation, men markedet er stadig i stand til at håndtere denne afbrydelse eller efterspørgsel uden at anvende ikke-markedsbaserede foranstaltninger.

- Emergency erklæres, når der forekommer en usædvanlig høj gasefterspørgsel, en betydelig gasforsyningsafbrydelse eller anden betydelig forringelse af gasforsyningssituationen, og alle relevante markedsbaserede foranstaltninger er blevet gennemført, men gasforsyningen er utilstrækkelig til at opfylde den resterende gasefterspørgsel, således at det tillige er nødvendigt at indføre ikke-markedsbaserede foranstaltninger.

Kilde: Energistyrelsen

Relateret indhold