Flere kvinder har fundet ind i bestyrelserne og på lederposterne rundt omkring i virksomhederne i de senere år.

Særligt i de største danske selskabers bestyrelser (C20 og Large Cap) er der gennem de sidste 10 år sket et markant løft i andelen af kvinder, så knap hvert tredje bestyrelsesmedlem nu er en kvinde.

Det er en rigtig flot udvikling, som bør vække opsigt. Det er en udvikling, som vidner om, at danske virksomheder rent faktisk forholder sig til at øge mangfoldigheden i bestyrelserne, så de rene mandeklubber kommer til at høre fortiden til.

Desværre går det mindre gelinde, når man kigger på ledelseslagene under bestyrelse.

Andelen af kvindelige administrerende direktører og CEOs i virksomheder med over 50 ansatte er gennem de seneste år fladet ud omkring 12-13 procent. Blandt menige direktører og vice presidents udgør kvinder cirka 20 procent. Heldigvis ligger kvinder godt for på førstelinje-lederniveau, hvor de udgør ca. 30 pct. Kvinder er godt på vej, men der kunne sagtens være flere – og særligt på CEO-posterne.

Fakta er altså, at der er en positiv udvikling i gang. Men det må gerne gå noget hurtigere.

Hvis vi skal speede udviklingen op, kræver det, at virksomhederne tager et større ansvar for at få flere kvindelige ledelsestalenter op ad karrierestigen.

Men først og fremmest kræver det, at kvinder og mænd og virksomheder tænker lidt mere over fordelingen af forældreorlov. Størstedelen af forældreorloven, som kan deles ligeligt mellem forældrene, tages af kvinder, og her ville det være en stor hjælp for kvindernes karrierevej, hvis mændene tog mere forældreorlov.

I DI opfordrer vi derfor virksomhederne til at huske de kommende forældre på, at man kan dele forældreorloven. Med andre ord når den mandlige medarbejder fortæller, at han skal være far,  er det væsentligt - ud over at sige tillykke - at virksomhederne også gør opmærksom på, at man som far  har mulighed for at tage forældreorlov.

En del af udfordringen er også, at kun en tredjedel af de heltidsbeskæftigede i den private sektor er kvinder, og det kan man jo kun sige ”øv” til. Derfor er det væsentligt at få kvinderne til i højere grad end i dag at søge en karriere i det private erhvervsliv, og at flere kvinder end i dag skal søge ind på de uddannelser, der fører til beskæftigelse i den private sektor frem for i den offentlige sektor. Dermed kan startskuddet til en karriere og topposter i erhvervslivet lyde.

Det kræver også, at virksomhederne er med til at vise vejen for kvinderne, så de kan se de muligheder, der er i det private erhvervsliv.

Vi kan godt blive ved at pege fingre af tilsyneladende modvillige og lukkede klubber for cigarrygende mænd, men det fører altså bare ikke til noget, for det er ikke her, problemet ligger.

Det er – og jeg gentager – virksomhedernes ansvar at få flere kvinder placeret i topledelse og bestyrelse, men det er så sandelig også et samfundsmæssigt ansvar at få løftet den kvindelige repræsentation i toppen af erhvervslivet.

Det kræver, at vi begynder at tale om årsagerne til den skæve fordeling, og om hvordan vi så får dem ændret. Hurtigst muligt.

Indlægget har været bragt i Børsen.