Nøgletal: 65 måneder med uafbrudt stigning i antallet af job
Antallet af personer i job bliver ved med at sætte rekord. Ledigheden er på det laveste niveau i snart 10 år, men samtidig melder flere og flere virksomheder om mangel på medarbejdere, lyder det fra DI.
Den samlede beskæftigelse steg med 6.500 personer til 2.760.000 personer i august. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Fra juli til august 2018 steg antallet af personer med lønmodtagerjob i virksomheder og organisationer med 5.300.
- I august blev der skabt 5.300 job i de private virksomheder, og vi er nu oppe på 65 måneder med uafbrudt stigning. Det tegner et tydeligt billede af et jobmarked, hvor efterspørgslen efter nye medarbejdere kun vil én vej, og det er op, siger underdirektør Steen Nielsen, DI.
Næsten 25.000 flere er i job i dag end ved den tidligere rekord før krisen. Steen Nielsen, Vicedirektør
- Der har aldrig tidligere været så mange mennesker i job i Danmark. Næsten 25.000 flere er i job i dag end ved den tidligere rekord før krisen, siger Steen Nielsen.
- Ledigheden er på det laveste niveau i snart 10 år, og flere og flere virksomheder melder om mangel på medarbejdere. Hvis virksomhederne skal kunne fortsætte med at skabe vækst og udvikling, så vi kan holde fast i opsvinget, er vi nødt til at sikre, at de kan få de medarbejdere, de har brug for. Derfor bør vi blandt andet åbne mere op for udenlandske medarbejdere fra lande uden for EU ved at sænke beløbsgrænsen, som regeringen har foreslået, siger Steen Nielsen.