06.12.18 DIB Nyheder

Nøgletal: Bekymrende fordobling af ledige job siden krisen

Antallet af ledige stillinger bliver ved med at stige, og det er et dårligt tegn for virksomhedernes muligheder for at skaffe arbejdskraft, mener DI.

Danmarks Statistik har netop offentliggjort nye tal for antallet af ledige stillinger i Danmark. I 3. kvartal 2018 stod 35.800 stillinger ledige. Det er en stigning på 3.000 ledige stillinger sammenlignet med 2. kvartal i år, og det er samtidig det højeste antal siden statistikken blev indført i 2010. Det er 2,1 pct. af samtlige stillingsopslag, der er ledige. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

- Der er i dag dobbelt så mange ledige stillinger, som da krisen lammede arbejdsmarkedet. Det vidner om, at dansk økonomi stadig er i fremgang. Og det går faktisk så godt, at rigtig mange virksomheder ikke kan finde nye medarbejdere hurtigt nok, siger underdirektør Steen Nielsen, DI.

Steen Nielsen frygter, at vi kan nærme os tilstande som før seneste krise, hvor mangel på arbejdskraft forstærkede krisen.

Udlændinge skaber vækst og aktivitet, som skaber endnu flere job både for højtuddannede, faglærte og ufaglærte. Steen Nielsen, Vicedirektør

- Vi skal passe på, at der ikke bliver så få ledige hænder på arbejdsmarkedet, at arbejdsmarkedet koger over igen. Det tog mange år for Danmark at ryste krisen af sig. Det ville være rigtig ærgerligt, at skulle igennem det igen, siger han.

- Hvis vi skal blive ved med at skabe nye arbejdspladser i Danmark, er politikerne blandt andet nødt til at gøre det nemmere for virksomheder at ansætte udenlandske medarbejdere. For det er en misforståelse, at udlændinge tager job fra danskere – udlændinge skaber vækst og aktivitet, som skaber endnu flere job både for højtuddannede, faglærte og ufaglærte, siger Steen Nielsen.

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold