07.05.18 DIB Nyheder

Nøgletal: Pilen peger fortsat i den rigtige retning for industriproduktionen

Industriens produktion faldt en smule i marts, men over de seneste tre måneder er der stadig en fin vækst.

DI glæder sig over at produktionen stiger over de seneste tre måneder trods styrkelsen af den danske krone, men frygter samtidig for mangel på arbejdskraft.

- Når vi kommer uden for de større byer, er det i høj grad de mange produktionsvirksomheder, der er den lokale vækstmotor.  En af de mest afgørende faktorer for, om vi oplever fremgang i alle egne af landet er derfor, om industriproduktionen er i fremgang. Der er derfor grund til at glæde sig over, at industriproduktionen er gået frem over de seneste tre måneder, siger direktør i Kent Damsgaard, Dansk Industri.

Aldrig før har vi set så mange i job herhjemme, og nu gælder det om at sikre, at de gode tider varer ved Kent Damsgaard, Politisk direktør

- De seneste tre måneder er vareeksporten faldet med 1,3 pct., hvilket har bekymret os lidt. Derfor er det glædeligt, at dagens tal indikerer, at industrivirksomhederne har fået smurt tandhjulene og fået flere ordre i ordrebogen på trods af styrkelsen af den danske krone, siger direktør Kent Damsgaard.

- Aldrig før har vi set så mange i job herhjemme, og nu gælder det om at sikre, at de gode tider varer ved. Det bliver derfor helt afgørende, om virksomhederne kan finde nok medarbejdere til produktionen. Det bliver sværere og sværere, og det kan komme til at lægge en alvorlig dæmper på fremgangen, siger direktør Kent Damsgaard.

De danske industrivirksomheder trådte lidt på bremsen i marts, hvor produktionen faldt 0,4  pct. De seneste tre måneder har der været en stigning  1,3 pct.

Kent Damsgaard

Kent Damsgaard

Politisk direktør

  • Direkte +45 3377 3090
  • Mobil +45 2585 3216
  • E-mail ked@di.dk

Relateret indhold