22.01.19 DIB Nyheder

Nøgletal: Fortsat flere job i virksomhederne

I november kom 3.200 flere mennesker i arbejde i private virksomheder, viser nye tal i dag fra Danmarks Statistik.

Stadig flere danskere kommer i arbejde i det private erhvervsliv. I november kom 3.200 flere mennesker i arbejde i private virksomheder, viser nye tal i dag fra Danmarks Statistik. I den offentlige sektor var beskæftigelsen stort set uændret. Samlet er der nu 2.767.800 mennesker i arbejde i Danmark.

Problemet er dog, at virksomhederne ofte har svært ved at finde de medarbejdere, de skal bruge Steen Nielsen, Vicedirektør

- Der bliver stadig skabt rigtig mange nye arbejdspladser på danske virksomheder. Vi har sat en ny jobrekord hver eneste måned siden januar sidste år, siger underdirektør i DI, Steen Nielsen. 

- Jeg tror, at fremgangen i beskæftigelsen kan fortsætte, hvis det lykkes at holde lidt længere på de ældre medarbejdere, hvis der kommer flere udenlandske medarbejdere hertil og hvis endnu flere ledige kommer i arbejde, siger Steen Nielsen.

- Problemet er dog, at virksomhederne ofte har svært ved at finde de medarbejdere, de skal bruge, siger Steen Nielsen.

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold