Hovedparten af deltagerne ved MADE-arrangementer har deres dagligdag i små eller mellemstore virksomheder.

Foto: Ronnie Ranch/Teknologisk Institut
12.12.19 DIB Nyheder

SMV'er er vilde med MADE

SMV'er udgør tre ud af fire af de virksomheder, der deltager i arrangementer i det nationale netværk for produktionsvirksomheder MADE. Direktør Nigel Edmondson håber dog på endnu flere.

Flere end 1.000 deltagere får hvert år ny viden og inspiration fra forskere, eksperter - og fra hinanden gennem det nationale netværk for produktionsvirksomheder MADE. Nu har netværket gennemgået de events, der er afholdt i 2018, og det viser sig, at især de små og mellemstore virksomheder (SMV) er repræsenteret.

Hovedparten (54 procent) af deltagerne ved MADE-arrangementer har deres dagligdag i små eller mellemstore virksomheder, som f.eks. HiFlux Filtration, Covi Precision, Technicon ApS og Effimat Storage Technology A/S.

Måles der direkte på antal virksomheder, og ikke antal hoveder repræsenteret, så er tendensen endnu tydeligere: Tre ud af fire af de deltagende virksomheder er en SMV.

”Vi er glade for at kunne favne store globale spillere som LEGO Group, Grundfos og Novo Nordisk. Men det er helt essentielt, at MADE giver værdi for SMV’er. Den gensidige afhængighed mellem de større virksomheder og SMV’er udgør rygraden i Produktionsdanmark, så vi håber, at endnu flere SMV’er fremover vil hente viden og indsigt fra MADE,” siger Nigel Edmondson, direktør i MADE.

Læs hos MADE selv, hvad nogle af deltagerne får ud af MADE 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Dorte Gram Nybroe

Dorte Gram Nybroe

Seniorchefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3769
  • Mobil +45 2968 5962
  • E-mail dgny@di.dk

Relateret indhold