25.04.19 DI Business Nyheder

Nye tal: Der skal styr på kommunernes anlægsudgifter

For andet år i træk bryder kommunerne deres samlede økonomiaftale med regeringen på grund af et for højt investeringsniveau. Det er bekymrende, mener DI’s cheføkonom, fordi det skubber yderligere til et i forvejen presset arbejdsmarked.

Dagens offentliggørelse af de endelige regnskabstal for kommunerne for 2018 viser, at kommunerne overskrider det investeringsniveau, som de har aftalt med regeringen. Samtidig har kommunerne brugt stort set hele servicerammen, så den samlede økonomiske ramme for kommunerne er overskredet med 1,9 mia. kr. Det er andet år i træk, at kommunerne ikke kan holde økonomiaftalen med regeringen, fordi de bruger for mange penge på investeringer. DI anbefaler, at politikerne overvejer at udvide budgetlovens sanktionsmuligheder, så de også kommer til at gælde for overskridelser af det aftalte investeringsniveau.

- Det er godt, at kommunerne overholder aftalen med regeringen om serviceniveauet for 2018, men det er problematisk, at kommunerne gang på gang overskrider de aftalte niveauer for anlægsudgifter, siger Morten Granzau, cheføkonom i DI.

- Det er bekymrende, at der ikke er ordentligt styr på anlægsudgifterne i kommunerne. Selvom det går godt i Danmark, så er der ikke plads til at sætte væksten i det offentlige forbrug eller de offentlige investeringer fri. Tværtimod er det vigtigt, at den offentlige sektor ikke skaber ekstra pres på arbejdsmarkedet i en situation, hvor virksomhederne mangler arbejdskraft, siger cheføkonomen.

I 2012 blev budgetloven indført. Loven giver blandt andet regeringen mulighed for at pålægge kommunerne kollektive og individuelle økonomiske sanktioner, hvis de overskrider aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes serviceniveau. Parterne indgår også aftale om anlægsniveaet i kommunerne, men budgetloven giver ikke mulighed for at pålægge sanktioner, hvis kommunerne overskrider aftalen her. Siden 2012 har kommunerne ikke brugt flere penge på service, end de har aftalt med regeringen. Anderledes ser det ud for anlægsniveauet, hvor kommunerne gentagende gange har overskredet aftalerne.

- Kommunerne leverer selv det mest overbevisende argument for, at budgetloven virker. De overholder nemlig aftalerne for service, hvor de risikerer en sanktion ved overskridelser. Men de overholder ikke aftalerne for anlægsudgifter, fordi den type af overskridelser ikke sanktioneres. Det er oplagt, at politikerne overvejer at udvide sanktionsordningen til også at omfatte anlægsområdet, siger Morten Granzau.

Morten Granzau Nielsen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk
Relateret