Danske lønstigninger er omtrent fordoblet inden for de sidste seks år,, mens de udenlandske lønstigninger er forblevet på samme niveau, påpeger vicedirektør Steen Nielsen, Dansk Industri (DI).

Illustration : Belle Djerberg
17.06.19 DI Business Nyheder

Danske og udenlandske lønninger stiger i samme tempo

Der er pæne lønstigninger i både Danmark og udlandet, viser nye tal. Den gode nyhed er, at stigningerne stort set følger hinanden, siger DI.

For tredje kvartal i træk har danske medarbejdere i fremstillingsindustrien fået samme lønstigninger, som deres kolleger i udlandet. Det viser nye tal for den internationale lønudvikling fra Dansk Arbejdsgiverforening.

- Stigningen ligger på 2,4 procent i både Danmark og udlandet. Det er pæne stigninger, der afspejler, at det går godt for mange virksomheder. Men det bedste ved det er, at de danske stigninger ikke er højere, end de er i udlandet, siger vicedirektør Steen Nielsen, Dansk Industri (DI).

Han påpeger dog, at de danske lønstigninger inden for de sidste seks år er omtrent fordoblet, mens de udenlandske lønstigninger er forblevet på samme niveau.

- Derfor er det er vigtigt, at vores lønudvikling forbliver i balance med udviklingen i udlandet, så vi ikke sætter dansk konkurrenceevne over styr i medgangstider, siger Steen Nielsen.

Læs også: Historisk vendepunkt i industrien

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet