Boligminister Kaare Dybvad Bek har i dag den 9. december lanceret regeringens udspil til en strategi for bæredygtigt byggeri. Den sætter de langsigtede rammer for en ambitiøs omstilling i bygge- og anlægssektoren, fremgår det af en pressemeddelelse. 

Af strategien fremgår det, at der fra 1. januar 2027 skal indføres CO2-krav til nybyggeri samt et øget fokus på en målrettet energieffektiviseringsindsats.

- Jeg vil gerne kvittere for de grønne ambitioner. Det er positivt, at man nu gør klar til at sætte egentlige krav til den maksimale CO2-udledning fra nybyggeri. Vi havde dog gerne set nogle løbende milepæle for udledningen. Der er brug for handling før 2027, hvis vi skal nå 70 procent-målsætningen i 2030, siger Elly Kjems Hove, branchedirektør i DI Byg.

Læs også: Grøn skattereform åbner for en god fremtidsmodel mener DI

Præcise målinger af klimaaftryk nødvendige

Underdirektør i DI Dansk Byggeri Torben Liborius deler glæden over de grønne ambitioner, men understreger ligeledes, at der skal handles hurtigere og mere konkret, hvis klimamålene skal realiseres:

- Regeringens udspil viser tydeligt, at byggeriet spiller en nøglerolle i den grønne omstilling. Jeg er glad for, at regeringen har ladet sig inspirere af klimapartnerskabet for byggeri og anlæg, men det er min vurdering, at der er behov for at handle hurtigere og mere konkret – ikke kun med hensyn til nybyggeriet, men også for ambitionerne om eksempelvis fossilfrie byggepladser, siger han.

I strategien foreslås det desuden at videreudvikle livscyklusanalyserne (LCA) og de totaløkonomiske beregninger (LCC), så en bygnings klimaaftryk kan beregnes mere præcist. Og det vækker glæde hos branchedirektør i DI Byg Elly Kjems Hove, der mener, at det vil blive nemmere at belønne klimaeffektive produkter:

- Vi skal meget præcist kunne måle byggematerialers klimaaftryk, så vi har bedre mulighed for at belønne de materialeproducenter, der leverer klimaeffektive produkter. Derfor er det afgørende at udvikle LCA- og LCC-metoderne og fremme udviklingen af miljøvaredeklarationer for byggevarer (EPD’er). Vi skal kunne dokumentere en bygnings klimaftryk for at nedbringe byggeriets klimabelastning, siger hun.

Læs også: Cement af ler kan skære op til tre procent af global CO2-udledning

Giv os et stærkere europæisk energimærke

For at EU kan leve op til forøget klimamål på 50-55 pct. frem mod 2030, skal en række EU-direktiver revideres i 2021. Af strategien fremgår det, at regeringen vil arbejde aktivt for bæredygtighed i revisionen af byggevareforordningen, hvilket er positivt.

- Danske materialeproducenter er afhængige af at eksportere. Der er altså brug for, at der bliver sat ambitiøse danske aftryk på den europæiske regulering. Det er vigtigt, at regeringen prioriterer en styrket energieffektiviseringsindsats i EU, og at den er med til at udvikle et stærkere europæisk energimærke blandt andre ting. Vi kan derfor kun opfordre til, at der afsættes ressourcer til at påvirke de europæiske dagsordener, siger Elly Kjems Hove. 

Læs også: Sandahl: God aftale om finanslov - kan bane vej for grøn genopretning