07.02.20 DIB Nyheder

Trump må lave reformer hvis opsving skal forlænges

Nye tal: Beskæftigelsen i USA stiger igen. 112 måneder med stigende amerikansk beskæftigelse kræver nu reformer, hvis det skal fortsætte, mener DI.

Der blev skabt 225.000 nye amerikanske job i januar, mens ledigheden steg til 3,6 procent.

- De amerikanske jobrapporter bliver ved med at levere varen. 112 måneder i træk med konstant stigende beskæftigelse er imponerende. Donald Trump skal lave reformer, der udvider arbejdsstyrken, hvis USA skal holde samme jobvækst i de kommende år, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

Nye reviderede beskæftigelsestal var dog ved at slå den lange stribe på 112 måneder i stykker. Med de nye tal steg beskæftigelsen med blot 1.000 personer i februar 2019.

I løbet af Donald Trumps tre første år som præsident er der i gennemsnit blevet skabt 182.195 nye jobs om måneden. Under præsident Barack Obama blev der i opsvingets første 76 måneder i gennemsnit skabt 201.605 nye jobs om måneden.

- På trods af et langt opsving vil to forhold på arbejdsmarkedet ærgre Donald Trump. For det første var jobvæksten størst i den første halvdel af opsvinget under Barack Obama. For det andet er jobvæksten ikke høj nok til at indfri Donald Trumps ambition om at skabe 25 millioner jobs på ti år, siger Allan Sørensen.

- Kineserne har forpligtet sig til at købe flere amerikanske varer, men industrien ser fortsat ikke noget behov for at ansætte flere medarbejdere i de kommende måneder, siger Allan Sørensen.

- Servicevirksomhederne forventer at ansætte flere i den kommende tid, og det er utrolig afgørende for jobvæksten i USA. Syv ud af ti er ansat i private servicevirksomheder, hvilket gør servicesektoren til den store jobmotor i amerikansk økonomi, siger Allan Sørensen.

Lønningerne er steget med 3,1 procent over det seneste år.

- Lønningerne stiger igen med mere end tre procent om året, hvilket sikrer amerikanerne en pæn fremgang i reallønnen. Øget købekraft og høj jobsikkerhed er motoren i amerikansk økonomi, der også vil sikre fremgang i 2020, siger Allan Sørensen.

Amerikansk økonomi voksede sidste år med 2,3 procent, og der en vækst på 2,0 procent i 2020.

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Allan Sørensen

Allan Sørensen

Cheføkonom

  • Direkte +45 3377 3912
  • Mobil +45 2990 6323
  • E-mail als@di.dk

Relateret indhold