Økonomien har det overordnet godt i Danmark, og arbejdsmarkedet buldrer derudaf. Det danske samfund og dansk erhvervsliv er på mange måder kommet godt igennem en vanskelig krise, selvom det har været en hård omgang mange steder. Nu hvor alt er i bedring, glemmer mange, at landets virksomheder tabte 130 milliarder kroner i omsætning under corona-krisen, og netop nu hvor de skal tilbage på rette spor, bliver de ramt igen. For de mangler medarbejdere. Mange medarbejdere.

Et her-og-nu-billede fra Dansk Industri (DI) viser, at danske virksomheder kunne ansætte yderligere 32.000 medarbejdere, hvis de kunne få den kvalificerede arbejdskraft. Det er alvorligt, for manglen på arbejdskraft giver et samfundsmæssigt tab på over 30 mia. kroner om året og tabte ordrer og kunder for virksomhederne. Både penge og medarbejdere skal bruges til at sikre, at vi kan gør alle de ting, vi gerne vil inden for velfærd, grøn omstilling og digitalisering. Vi har en enestående chance for at komme stærkt videre, og den chance må vi ikke forspilde.

Derfor skal vi politisk skifte til et gear, der øger både dansk og international arbejdskraft, og som giver flere penge mellem hænderne til den enkelte dansker – hvad enten du har en høj eller lav indkomst.

Gør det mere attraktivt at arbejde

For at skaffe mere dansk arbejdskraft, er vi nødt til at gøre det mere attraktivt at arbejde. Derfor skal vi bl.a. hæve topskattegrænsen og beskæftigelsesfradraget og have sænket skatten på arbejde.

Og når det kommer til at skaffe mere international arbejdskraft, har vi allerede en velfungerende løsning. Vi tænker selvfølgelig på beløbsordningen, der som bekendt er en ordning til at lukke kvalificeret udenlandsk arbejdskraft ind. Den er skruet så genialt sammen, at man kun kan være i Danmark, hvis man har et job til en bestemt en årsløn og i øvrigt overholder loven. Mister man jobbet, må man rejse hjem. Ordningen er altså lavet til mennesker, der bidrager til det danske samfund. Den burde man udvide, og det kan man gøre ved at sænke kravet til årslønnen fra de nuværende 445.000 kroner.

En skændsel: Så svært at komme hertil og arbejde

I øvrigt skal det være mere smidigt at komme hertil. Styrelsen for International Rekruttering bruger i øjeblikket tre-fire gange så lang tid på at behandle en sag om at få faglærte hertil, som styrelsen selv har som mål.

Det er faktisk en skændsel, at medarbejdere ikke kan komme her til og arbejde, når der er et job til dem. For en virksomhedsejer kan hurtigt mærke sveden i håndfladerne, når kunderne er der - men der ikke er ansatte nok til at levere.

Seks ud af 10 virksomheder ser i øvrigt manglen på arbejdskraft som deres største udfordring for vækst og udvikling. Derfor er det et problem, at arbejdsudbuddet næste år står til at gå i et blodrødt minus. Med aftalen om tidlig tilbagetrækning, begynder tusindvis af medarbejdere at forlade arbejdsmarkedet fra nytår, og regeringen har ikke fremlagt forslag, der tilstrækkeligt vil råde bod på den udvikling i 2022.

Lyt til erhvervslivet

Regeringen skriver ellers i sit forståelsespapir, at den vil fremlægge initiativer til at lukke huller i arbejdsudbuddet, som fx det de har skabt med tidlig tilbagetrækning. Det har vi respekt for. Men det er nødvendigt at have blik for mere end bare den førte politik, og om den går i nul. For vi skal gøre mere for at få råd til mere.

Det kræver, at man lytter til efterspørgslen i dansk erhvervsliv, for derude er det ikke nok med hensigtserklæringer, nej, der tager man udgangspunkt i virkeligheden. En virkelighed, der lige nu betyder tabte ordrer og lange leveringstider på grund af manglende arbejdskraft. Det risikerer at true indtjeningen og væksten både på kort sigt og lang sigt, og det skal vi gøre noget ved. Vi skal have flere i arbejde, for væksten bevæger sig derhen, hvor arbejdskraften er.

I de kommende måneder får erhvervslivet og de politiske partier klar besked om, hvad regeringen vil være med til, og hvad den har af konkrete løsningsforslag. For den har inviteret til forhandlinger på baggrund af oplægget ”Danmark kan mere 1”. Det bliver ualmindeligt spændende. Vil regeringen f.eks. være med til at lette skatten, så alle bliver rigere? Der vil vi gerne hen, for det vil resultere i øget vækst, flere penge mellem hænderne på danskerne og flere medarbejdere til de danske virksomheder.

Omvendt vil regeringens forslag om at øge dagpengene trække arbejdskraft ud af erhvervslivet, og det er den forkerte vej at gå, når jobopslagene bliver flere og flere, og kunderne står og venter. Faktisk er der 125.000 danskere, der tjener mindre end det, regeringen vil sætte dagpengene op til i en periode. Det er svært at se rimeligheden i, at det for dem ikke skal kunne betale sig at arbejde, når vi er enige med regeringen om, at flere skal være med i arbejdsfællesskabet.

Vi fristes til at give regeringen et klap på skulderen forud for efterårets reformer og sige: Kom så, venner, det er ikke kun Danmark, der kan mere. Det må regeringen også kunne. Dansk politik skal kunne mere. Meget mere. Og fremtiden begynder i morgen i mulighedernes land.

Kronik af Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, DI og Søren Pape Poulsen, formand, K. Bragt i dagbladet Børsen, den 7. oktober 2021.