Det er forståeligt med et skærpet kontrol af indrejsende, når smitten stiger så voldsomt. Men krav om negativ test bør gælde i alle EU-lande, mener Dansk Industri.

22.12.21 DIB Nyheder

DI: Vigtigt med åbne grænser og flere selvtest

Positivt, at erhvervsrejsende og godstransport ikke bremses med nye restriktioner, mener DI. Samtidig bør virksomheder få lettere adgang til selvtest.

Sundhedsminister Magnus Heunicke oplyste onsdag på et pressemøde, at regeringen ønsker at indføre krav om ny coronatest for rejsende, der ønsker at komme ind i Danmark. Han lovede dog undtagelser for eksempelvis godstransport, og det er centralt, lytter det fra Dansk Industri (DI).

- Det er særdeles vigtigt, at varehandlen er undtaget. Det er for erhvervslivet, men det er det selvfølgelig også for alle de danskere, der i sidste ende skal modtage de varer, der kommer over grænserne med godstransporten, siger Peter Thagesen, underdirektør for global handel og investeringer.

Han ser det samtidig som afgørende, at græsependlere fortsat kan rejse til Danmark og passe deres arbejde uden krav om test.

Dansk Industri udtrykker forståelse for, at sundhedsmyndighederne anbefaler bedre kontrol med indrejsende, når smitten stiger så voldsomt.

- Det vil dog være en klar fordel, hvis der er de samme krav om negativ test i alle EU-landene. Det vil skabe større gennemskuelighed for både turister og erhvervsrejse, forklarer Peter Thagesen.

De nye restriktioner skal vedtages i Epidemiudvalget, inden de træder i kraft.

Giv også selvtest til virksomheder

På pressemødet blev det også oplyst, at 18-39-årige nu kan få boostervaccinen, og at testkapaciteten vil blive øget til 750.000 daglige pcr-test og hurtigtest. Og så er der bestilt 65 mio. selvtest.

- Det er rigtig godt, at flere kan blive vaccineret, så vi undgår både smitte og krav om isolation. Vi skal ikke lukke samfundet ned, men gøre, hvad der skal til for holde det åbent, siger Peter Thagesen.

- Og så glæder det os meget, at der er millioner af selvtest på vej til Danmark, men vi undrer os over, at de kun skal gå til det offentlige. Det må da være lige så vigtigt, at virksomheder og deres medarbejdere får adgang til selvtest, så de kan bidrage til at holde smitten nede.

DI foreslår, at selvtest skal være gratis og tilgængelige for både offentlige institutioner, virksomheder og privatpersoner.

Læs mere: Stop testkaos med gratis selvtest

Peter Dige Thagesen

Peter Dige Thagesen

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3752
  • Mobil +45 2949 4569
  • E-mail pth@di.dk

Relateret indhold