- Det er vigtigt at orientere sig om rejsereglerne til ens destination. Det gælder i høj grad også for erhvervsrejsende. Og med fremvæksten af Omikron-varianten er det kun blevet endnu mere vigtigt, siger Michael Svane fra DI.

Foto: Getty Images
08.12.21 DIB Nyheder

Rejsevejledning: Vaccination er langtfra altid nok til indrejse

Udenrigsministeriet har opdateret sin oversigt over rejsevejledninger for erhvervsrejsende. Få overblikket her.

Det kan godt være, at du er færdigvaccineret og måske endog har fået et booster-shot af vaccinen. Men ikke desto mindre, er der stadig både krav om test og til tider også isolation for erhvervsrejsende på en række af Danmarks største eksportmarkeder.

I USA er der krav om fremvisning af både færdigvaccination og en maksimalt 72 timers gammel negativ PCR-test. I Storbritannien er der uanset vaccination krav om selvbetalt test på 2. dagen og selvisolation indtil negativt svar modtages. Og i Kina er der indrejseforbud med få undtagelser – og selv når du er undtaget, skal du både kunne fremvise en negativ PCR-test og negativ antistoftest, der er maksimalt 48 timer gammel.

Omikron gør rejseregler endnu vigtigere

Ifølge branchedirektør i Dansk Industri Michael Svane viser oversigten, at det udenfor EU stadig kan være yderst besværligt at komme frem og gøre forretninger.

- Det er vigtigt at orientere sig om rejsereglerne til ens destination. Det gælder i høj grad også for erhvervsrejsende. Og med fremvæksten af Omikron-varianten er det kun blevet endnu mere vigtigt, siger Michael Svane fra DI.

I den nedenstående oversigt, kan du danne dig overblik over restriktionerne på en række af danske virksomheders vigtigste eksportmarkeder. Oversigten er opdateret af Udenrigsministeriet den 3. december kl. 14.45. Da der kan ske pludselige ændringer er det vigtigt at tjekke restriktionerne umiddelbart før afrejse.

Restriktioner på vigtige eksportmarkeder

En række lande opretholder restriktioner ved indrejse, som kan have betydning for erhvervsrejsende fra Danmark. Nedenfor følger en oversigt over regler på de vigtigste danske eksportmarkeder uden for EU.

Lande

Krav for færdigvaccinerede eller tidligere smittede

 Krav for ikke-vaccinerede

Canada

Intet krav om karantæne efter indrejse. Krav om registrering af ankomst på forhånd og dokumentation for vaccination via appen ArriveCAN.

Indrejseforbud for ikke-vaccinerede. Gælder dog ikke erhvervsrejsende, som vurderes af essentiel karakter eller søger dispensation. Krav om registrering af ankomst på forhånd, fremvisning af maks. 72 timer gammel PCR-test forud for boarding samt indsendelse af rejseplan med daglig indberetning under karantænen. PCR-test ved ankomst, hvorefter resultatet afventes på karantænehotel. Krav om i alt 14 dages karantæne med test på dag 8. a)

Indien

 

Krav om online-erklæring, som skal udfyldes forudgående og medbringes. Derudover skal en maks. 72 timer gammel negativ PCR-test uploades og printes. Ved ankomst skal en PCR-test udføres i lufthavnen, hvorefter der følger 7 dages hotelkarantæne og derefter PCR-test på 8. dagen.

Krav om online-erklæring, som skal udfyldes forudgående og medbringes. Derudover skal en maks. 72 timer gammel negativ PCR-test uploades og printes. Ved ankomst skal en PCR-test udføres i lufthavnen, hvorefter der følger 7 dages hotelkarantæne og derefter PCR-test på 8. dagen.

Japan

 

Indrejseforbud.
For tilladte indrejsende: Krav om fremvisning af maks. 72 timer gammel negativ PCR-test, udfyldelse af formular og 14 dages karantæne. De første 3 karantænedage skal afholdes i en regeringsudpeget facilitet.

Indrejseforbud. 
For tilladte indrejsende: Krav om fremvisning af maks. 72 timer gammel negativ PCR-test, udfyldelse af formular og 14 dages karantæne. De første 3 karantænedage skal afholdes i en regeringsudpeget facilitet.

Kina

 

Indrejseforbud med få undtagelser for erhvervsrejser, som vurderes nødvendige af de kinesiske myndigheder. Fremvisning af negativ PCR-test samt negativ antistoftest maks. 48 timer gammel før boarding. Ved positiv antistoftest skal en negativ Sars-Cov-2 Nucleocapsid Protein test fremvises. Afhængig af provins, ca. 14 dages statskontrolleret karantæne for egen regning. Særlige krav til registrering inden afrejse. b)

Indrejseforbud med få undtagelser for erhvervsrejser, som vurderes nødvendige af de kinesiske myndigheder. Fremvisning af negativ PCR-test samt negativ antistoftest maks. 48 timer gammel før boarding samt, afhængig af provins, ca. 14 dages statskontrolleret karantæne for egen regning. Særlige krav til registrering inden afrejse. b)

Norge

Krav om indrejseregistrering samt test ved ankomst (både PCR og antigen).


Krav om at fremvise dokumentation for færdigvaccination eller tidligere smitte inden for de seneste 6 måneder.

Krav om indrejseregistrering samt test ved ankomst (både PCR og antigen).

Ved ankomst fra grønt eller orange region/land skal der medbringes negativ test (både PCR og antigen) taget inden for 24 timer samt testes ved ankomst.

Ved ankomst fra rød region/land skal man, udover at præsentere negativ test og tested ved ankomst, i 10 dages karantæne, der kan kortes ved negativ test på 3. dagen.

Rusland

 

Krav om fremvisning af maks. 72 timer gammel PCR-test på engelsk eller russisk. Det er kun tilladt at flyve direkte til Rusland fra Danmark.

Krav om fremvisning af maks. 72 timer gammel PCR-test på engelsk eller russisk. Det er kun tilladt at flyve direkte til Rusland fra Danmark.

Storbritannien

Krav om onlineregistrering inden for 48 timer før indrejse. Der er krav om selvbetalt test på 2. dagen efter ankomst og selvisolation indtil negativt svar modtages.

Krav om onlineregistrering inden for 48 timer for indrejse. Krav om fremvisning af negativ test maks. 72 timer gammel og test på 8. dagen samt 10 dages karantæne med mulighed for at afbryde karantænen på 5. dagen ved negativ test.

Sydkorea

Krav om fremvisning af maks. 72 timer negativ PCR-test og udfyldelse af indrejseformular. Ved ankomst foretages screening (temperaturmåling og spørgeskema) samt krav om download af obligatorisk app, test og 10 dages karantæne efterfulgt af endnu en test.

Krav om fremvisning af maks. 72 timer negativ PCR-test og udfyldelse af indrejseformular. Ved ankomst foretages screening (temperaturmåling og spørgeskema) samt krav om download af obligatorisk app, test og 10 dages karantæne efterfulgt af endnu en test. 

USA 

Krav om fremvisning af dokumentation for færdigvaccination og maks. 24 timers gammel negativ viral-test. Krav om gyldig ESTA eller visum. 

Der er indrejseforbud for ikke-vaccinerede med enkelte undtagelser. Krav om fremvisning af maks. 24 timer negativ PCR eller antigen-test fra afrejse tidspunkt. Der kan være krav isolation eller test. c)

 

a) Essentiel karakter dækker over jobkategorier inden for bl.a. følgende sektorer: sundhed, spildevandshåndtering, fødevareproduktion, kommunikationsinfrastruktur, IT-infrastruktur, teknikere inden for energi. Ligeledes mulighed for at søge dispensation.
b) Det vurderes af kinesiske myndigheder, om man har nødvendige økonomiske, handelsrelaterede, videnskabelige eller teknologiske aktiviteter.
c) Visse undtagelser for indrejse der tillades for ikke-vaccinerede herunder børn under 18 år, deltagere i kliniske tests, mm. 

Spørgsmål og yderligere information
Udenrigsministeriet har etableret en webbaseret hotline for virksomheder, der har konkrete spørgsmål til f.eks. indrejserestriktioner, karantæne, krav til test mv i et givent land. Kontakt Trade Councils hotline for rådgivning om erhvervsrejser.

Info om COVID-19

Find DI’s og myndigheders hjælp, links og kontaktpersoner på dette site, hvor du også kan se arbejdsgivernes FAQ og DI’s svar.

Få vejledning om coronavirus

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Peter G. H. Madsen
Skrevet af:

Peter G. H. Madsen

Michael Svane

Michael Svane

Branchedirektør

  • Direkte +45 3377 4652
  • Mobil +45 4036 1348
  • E-mail misv@di.dk

Relateret indhold