Der er kommet markant flere førtidspensionister i 2020. Stigningen er nu meget større end før reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013, selvom et af målene med reformen var, at færrest muligt skulle ende på varig, passiv forsørgelse.

- Der er især kommet mange nye førtidspensionister i aldersgruppen mellem 40-64 år, så selvom den stigende pensionsalder betyder, at flere seniorer får tilkendt førtidspension, og flere bliver på ordningen inden de overgår til folkepension, så er det altså langt fra hele forklaringen på stigningen, siger Steen Nielsen, vicedirektør i DI.

Siden reformen af førtidspension og fleksjob er der desuden kommet mere end 20.000 personer på ressourceforløb, som blev indført med reformen for at forebygge førtidspension, og der er omkring 27.000 flere, som er blevet tilkendt fleksjob.

- Der er altså flere og flere personer på en af de tre ydelser for personer med nedsat arbejdsevne. Det er en rigtig ærgerlig udvikling, og partierne bag aftalen om førtidspension og fleksjob bør derfor snarest muligt se på, hvordan man kan justere på aftalen, så den i højere grad opfylder reformens overordnede mål om, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv, siger Steen Nielsen.

- Det er også et stort problem, at det i nogle kommuner er langt nemmere at få tildelt en førtidspension end i andre kommuner. Derved kommer det til at virke tilfældigt, om man som borger har ret til førtidspension eller ej. Det burde være langt mere ensartet, hvad der udløser en førtidspension, siger Steen Nielsen.