11,6 milliarder kroner. Det er, hvad Danmark modtager i tilskud fra EU’s mere end 700 milliarder euro store genopretningsplan, som skal hjælpe med at få europæisk økonomi på ret køl ovenpå coronakrisen, samtidig med, at der investeres i det grønne og i digitalisering.

De mange milliarder begynder for alvor at rulle nu, fortæller DI’s politisk-økonomisk chef Morten Granzau Nielsen.

- 11,6 milliarder er en pæn sum penge. Det er dog vigtigt at forstå, at en stor del af pengene ikke er nogle, som virksomhederne direkte kan søge adgang til. Effekten for virksomhederne er primært, at forbrugere får en tilskyndelse til at købe gode varer og tjenester fra DI’s medlemsvirksomheder. Og det gælder sådan set både i Danmark og i udlandet, siger Morten Granzau Nielsen.

En del af pengene kommer dog også virksomhederne direkte til gavn. Blandt andet er der åbnet for en erhvervspulje til energieffektiviseringer og et investeringsvindue med et højere afskrivningsgrundlag, en øget pulje til digitalisering af SMV’erne, samt et øget fradrag for investeringer i forskning og udvikling på 130 procent. Det fulde overblik kan ses nedenfor.

- Dansk erhvervsliv kan hente langt flere ordrer fra genopretningsplanerne rundt om i EU. Selvom de 11,6 milliarder kroner er mange penge i en dansk kontekst, så er det altså mere end 700 milliarder euro vi taler om på EU-plan . Så jeg vil opfordre virksomhederne til at byde på opgaver i EU-lande som Italien, Spanien og Frankrig, der i de kommende år vil investere massivt i grøn omstilling, digitalisering og modernisering af hospitaler. Alle områder, hvor dansk erhvervsliv har klare styrkepositioner, siger Morten Granzau Nielsen fra DI.

Han fortæller, at DI stiller hjælp og rådgivning til rådighed, som skal hjælpe medlemmerne med at indfri det enorme eksportpotentiale i EU’s genopretningsplan, herunder overblik over nationale genopretningsplaner, vejledning om udbudsprocesser og etablering i EU-lande, erhvervsfremstød, storkundebesøg og messestande. Hvilket du kan læse meget mere om DI’s kampagneside om EU’s genopretningsplan.

Muligheder for at søge midler eller forhøje afskrivninger

• Tilskudspulje til CO2-reduktioner

Den eksisterende erhvervspulje til energieffektiviseringer forøget med genopretningsfonden. Puljen øges med 100 mio. kr. om året i 2022-2024. Man kan søge støttemidler til energieffektiviseringer på dette link. 

• Investeringsvindue

Tiltaget indebærer et 16 pct. højere afskrivningsgrundlag på investeringsudgiften i driftsmidler foretaget fra d. 23. november 2020 og frem til udgangen 2022. Investeringsvinduet inkluderer ikke investeringer i maskinel, der drives af fossile brændsler. Endvidere er investeringer i biler til passagertransport og skibe ikke inkluderet.

• Højere bagatelgrænse for straksafskrivninger

Tiltaget forhøjer bagatelgrænsen for straksafskrivninger fra 14.100 kr. til 30.000 kr. (2020-niveau). Det vil sige, at virksomheder kan vælge at afskrive hele anskaffelsessummen med det samme, når aktivet ikke har kostet mere end 30.000 kr. Forhøjelsen af bagatelgrænsen træder i kraft parallelt med investeringsvinduet den 23. november 2020 og er permanent. Man kan læse mere om reglerne for straksafskrivninger her. 

• Pulje til SMV:Digital

Der er afsat 25 mio. kr. i 2021 og 20 mio. kr. i 2022 og 2023 til SMV:Digital, som udmønter en række tilskudspuljer. Man kan søge om tilskud her.

• Fradrag for F&U

Fradraget for investeringer i forskning og udvikling er midlertidigt øget til 130 pct. i 2022. Der er et loft på skatteværdien på 50 mio. kr. Man kan læse om reglerne her.

Yderligere efterspørgsel fra det offentlige og husholdningerne, som giver mulighed for at vinde ordrer

Udfasning af olie/gasfyr. Tiltaget er opdelt i tre dele: fjernvarmepuljen, afkoblingsordningen og skrotningsordningen.

• Fjernvarmepuljen giver støtte til udrulning af fjernvarmenet i nye fjernvarmeområder. Fjernvarmeselskabers konverteringsprojekter støttes med et fast beløb på op til 20.000 kr. pr. husstand for det antal husstande, som udgør minimumstilslutningen. Minimumstilslutningen er defineret som det antal husstande, der skal tilkobles for at give balance i selskabsøkonomien for konverteringsprojektet. Tilsagnet om forventet støttebeløb gives forud for den fysiske etablering og udbetales baseret på det faktiske antal tilsluttede husstande - dog maksimalt det ansøgte beløb. Støtten udbetales til fjernvarmeselskaberne, som omfordeler den til forbrugerne. Det forventes, at støtten anvendes til at sænke forbrugerpriserne for de forbrugere, der tilslutter sig fjernvarmen, fordi det kan give en højere tilslutningsandel i konverteringsprojektet, hvilket giver fjernvarmeselskabet en bedre selskabsøkonomi.

• Afkoblingsordningen finansierer ca. 55.000 private husholdningers afkobling fra gasnettet. Ved afkobling af gasnettet opkræver det statslige gasdistributionsselskab EVIDA et afkoblingsgebyr på ca. 8.000 kr. til dækning af de faktiske omkostninger ved afkoblingen.

• Skrotningsordningen stammer fra Energiaftalen 2018 og giver støtte til varmepumper på abonnement. Tilskuddet tildeles virksomhederne, som udbyder abonnementsordningen, og skal anvendes til at sænke forbrugerens initialinvestering i varmepumpen. Ordningen kan hjælpe til, at bl.a. borgere med begrænsede finansieringsmuligheder også kan konvertere deres olie- eller gasfyr.

• Energieffektivisering i offentlige bygninger

En tilskudspulje på i alt 315 mio. kroner til kommuner og regioner for at sætte skub i energirenoveringer og digitale projekter, så de offentlige bygninger fremover bruger mindre energi. Det kan være til varmepumper, isolering mv.

• Forøgelse af bygningspuljen

Husholdninger får mulighed for at søge om tilskud til: 1) skift af varmekilde, 2) renovering af klimaskærm, og 3) optimering af boligens drift. De konkrete energiforbedringer i tilskudsordningen er defineret ud fra en positivliste. Bygningspuljen blev løftet med 300 mio. kr. i 2021 og løftes med hhv. 55, 20 og 90 mio. kr. i 2022-2024. Man kan læse mere om bygningspuljen her. 

• Digitaliseringsfond

Der afsættes 500 mio. kr. til en digitaliseringsfond, som udmøntes i 2022-2025. Investeringerne skal gå til: 1) digitalisering af den offentlige sektor, 2) digitale uddannelser og digital opkvalificering af medarbejdere, 3) offentlig-privat samarbejde om udrulning af nye digitale teknologier, herunder kunstig intelligens, 4) opbygning af sikre og effektive rammer for datadeling til udvikling af nye borgercentrede løsninger og 5) cybersikkerhed og digital parathed i befolkningen.

De nærmere detaljer vil blive fastlagt i regeringens digitaliseringsstrategi, der forventes at blive præsenteret i starten af 2022. Strategien vil være baseret på anbefalingerne fra Regeringens Digitaliseringspartnerskab, som DI er en del af. Investeringerne vil føre til mange nye udbud i den offentlige sektor og dermed give virksomhederne mulighed for at vinde attraktive kontrakter på det digitale område.