12.12.22 DIB Nyheder

Ledigheden vil sandsynligvis blive ved med at stige

Ledigheden steg med 1800 personer fra oktober til november, viser tal fra Danmarks Statistik. Flere vil miste jobbet den kommende tid, vurderer DI’s vicedirektør.

Ledigheden stiger efter måneder med fald. Fra oktober til november blev der 1800 flere ledige.

- Der blev desværre flere ledige i november måned, og stigningen var større end ventet. Det er resultatet af den senere tids rentestigninger, der reducerer forbrugernes og virksomhedernes lyst til at bruge penge og dermed skaber en opbremsning, siger Steen Nielsen, vicedirektør i DI.

- Vi må desværre vente, at flere vil miste jobbet i den kommende tid, og at virksomhederne får brug for færre nye medarbejdere. De fleste ledige vil fortsat komme i job igen relativt hurtigt, men det vil tage lidt længere tid, end vi har set i de seneste år, og derfor regner vi med, at der vil blive flere ledige, siger Steen Nielsen.

- Det er fortsat helt afgørende, at gennemføre reformer, der kan skaffe flere medarbejdere i de kommende år, så virksomhederne undgår at komme i den samme situation igen med så massiv mangel på medarbejdere som vi har oplevet i de seneste år, siger Steen Nielsen.

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold