03.03.22 DIB Nyheder

Flere ledige i januar

Der blev 5.000 flere ledige i januar måned viser nye tal fra Danmarks Statistik. DI vurderer, at årsagen skal findes i de nye ferieregler.

Ledigheden steg overraskende i januar måned. Dermed udgør ledigheden nu 76.800 fuldtidspersoner, hvilket dog stadig er betydeligt lavere end før coronakrisen. Dansk Industri vurderer, at årsagen skal findes i de nye ferieregler, der betød, at der blev afholdt mere ferie i december måned.

 

- Det er en overraskelse, at der blev flere ledige i januar måned, når man tænker på, at der er så mange ledige job. Det kan skyldes, at der blev afholdt ekstra meget ferie i december måned på grund af de nye ferieregler. Der er nemlig færre ledige i januar end der var i november, så det er nok december, der var undtagelsen, siger Steen Nielsen, vicedirektør i Dansk Industri.

 

Og selvom ledighedstallet i januar steg, ligger det stadig på et historisk lavt niveau – og det giver forsat mange udfordringer for de mange virksomheder, der ikke kan finde medarbejdere til ledige job.

 

- De få ledige giver udfordringer for virksomhederne at finde medarbejdere til ledige job. Derfor er det stadig meget aktuelt at se på, hvordan vi kan sikre, at de danske virksomheder kan få de hænder, de skal bruge. Det gælder både mulighederne for internationale medarbejdere samt tilskyndelsen til at flere seniorer bliver på arbejdsmarkedet og at flere af de unge, som hverken er i arbejde eller uddannelse, kommer ud på arbejdsmarkedet, siger Steen Nielsen

 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold