30.08.22 DIB Nyheder

Stigende erhvervstillid i august overrasker DI

Efter flere måneder med dalende erhvervstillid er indikatoren steget i august. Det er en solstrålehistorie på en blygrå baggrund, mener DI.

Erhvervslivets tro på fortsat fremgang overrasker positivt i august måned. Efter flere måneder med dalende humør er erhvervstillidsindikatoren nu steget til 100,7. Det overrasker Dansk Industri (DI), som ser mørke skyer forude.

- Den stigende erhvervstillid er en solstrålehistorie på en blygrå baggrund, og den risikerer desværre at være kortvarig. Både i Danmark og andre europæiske lande ser vi vigende optimismen blandt virksomhederne, siger Morten Granzau, chef for Økonomisk Politik og Analyse i Dansk Industri.

Han fortsætter:

- Vi har haft en periode med bragende inflation, og som konsekvens har centralbankerne hævet renterne, hvilket hæmmer efterspørgslen. Det er et helt klassisk greb i den økonomiske værktøjskasse, og det er derfor vigtigt at undgå modgående effekter så som en lempelig finanspolitik. Der er ikke råd til at dele gaver ud i en kommende valgkamp, siger Morten Granzau.

Læs også: Tidens største udfordringer til debat i Royal Arena – se programmet for DI Topmødet 2022

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold