De første erhvervsdykkere fra en af de fire nye uddannelser, ventes klar til at arbejde på havbunden i første halvår 2023. Det første år er håbet, at der uddannes 60-70 dykkere.

Foto: JD-Contractor
30.09.22 DIB Nyheder

Fem års indsats fjerner potentiel flaskehals i  grøn omstilling

Nye danske dykkeruddannelser skal sikrer arbejdskraft nok til specielle opgaver som eksempelvis installation af havvindmøller og energiøer.

Den 15. september 2022 skriver sig ind i historien som en særlig dato for en niche på det danske arbejdsmarked – men det er ikke en hvilken som helst niche. For behovet for faglært arbejdskraft på havets bund forventes at stige i de kommende år, og derfor er der brug for en dansk uddannelse af civile erhvervsdykkere.

Den mulighed gik tabt i 2017, hvor Forsvaret skar den del af deres dykkeruddannelse væk. Siden har entreprenører og dykkerfirmaer sammen med bl.a. det daværende Dansk Byggeri og siden Dansk Industri arbejdet for at etablere et dansk alternativ.

Og midt i september blev indsatsen kronet med succes, da en aftale om etablering af fire forskellige dykkeruddannelser til forskellige havdybder blev underskrevet, og hvor målet er at de første dykkere er klar i foråret 2023.

Uddannelsen bliver forankret på Fiskeriskolen i Thyborøn, hvor håbet er at der bliver uddannet 60-70 dykkere det første år for at indhente efterslæbet. På sigt forventes det, at der årligt bliver brug for 30-35 nyuddannede dykkere om året.  

Færre og færre, ældre og ældre

Den nye uddannelse vækker glæde hos blandt andet direktør Jørn Asmussen, der er chef for entreprenøren CG Jensens afdeling for Ramning og Vandbygning.

- Vi bruger dykkere hver dag og vi mærker at der bliver færre og færre at vælge imellem, fordi de bliver ældre og ældre. Samtidig stiger behovet, fordi der er brug for ombygninger i landets havne og vi som branche ser ind i at der skal bygges mange havvindmøller og lægges søkabler, fortæller Jørn Asmussen.

Han er selv uddannet dykker og har i arbejdet med at få etableret den danske dykkeruddannelse været på Christiansborg og beskrevet situationen.

Vi bruger dykkere hver dag og vi mærker at der bliver færre og færre at vælge imellem, fordi de bliver ældre og ældre. Samtidig stiger behovet. Jørn Asmussen, direktør, CG Jensen

En flaskehals i klimakampen

- Manglen på dykkere ville blive en flaskehals for den grønne omstilling, hvis ikke der blev gjort noget. Derfor er vi ekstra glade for, at vi er blevet hørt af politikerne, og der nu etableres en dansk uddannelse, tilføjer han.

Det er DI enig i. Erhvervsorganisationen peger på, at selv om det er en lille faggruppe, anvendes den i høj grad til de kritiske operationer ved større anlægsarbejder.

- Mangler vi erhvervsdykkernes kompetencer, kan det både forsinke og fordyre den grønne omstilling, der i vidt omfang er hænger sammen med række store anlægsprojekter på vand som eksempelvis maritime vindmølleparker og energiøer. Dykkerne løser nøgleopgaver både ved konstruktionen af anlæggene og  den efterfølgende drift og vedligeholdelse, siger DI’s chef for erhvervsuddannelser Signe Tychsen Philip.

DI har blandt andet bistået med at skabe kontakt til embedsfolk og politikere på Christiansborg.

Mangler på dykkere koster arbejde

Dykkerfirmaet JD-Contractors direktør, Rasmus Normann Andersen, har også været dybt engageret i at sikre en dansk dykkeruddannelse.

- Vi har 20 dykkere her i firmaet som er villig til at gøre en ekstra indsats og vi bruger derudover freelanchere. Men det er svært at skaffe nok folk, og vi har været nødt til at takke nej til opgaver, fordi vi har manglet dykkere med de rette kompetencer. Derfor er jeg glad for, at vi nu får en dansk uddannelse, siger han.

Rasmus Normann Andersen peger desuden på, at behovet for nye dykkere også er afhængigt af ungdomskulturen. I dag er de fleste i arbejdsstyrken over 40 år og har mange års erfaring. Men hvor uddannelsen tidligere for mange var for hele arbejdslivet, så er trenden i dag i højere grad at folk skifter spor i løbet af arbejdslivet. Mange af de nye dykkere der bliver uddannet, vil muligvis kun være aktive i faget i 5-15 år inden de skifter spor.

- Det er ofte unge mænd med en håndværksuddannelse, der vælger at blive dykker. Som  arbejdslivet ofte former sig i dag kan det efter nogle år være en udfordring af forene med et familieliv, hvor ægtefællen også arbejder, mens man som dykker kan have en turnus med tre ugers arbejde og tre ugers fri. Det øger behovet for nyuddannede, forklarer Rasmus Normann Andersen.

Dykkere arbejder i hold på seks ad gangen, og han håber, at de første dykkere fra de nye uddannelser kan hoppe i arbejdstøjet i andet kvartal 2023. 

DI: Danske dykkere styrker konkurrenceevne

DI’s chef for erhvervsuddannelser, Signe Tychsen Philip, ser også et bredere perspektiv i de nye dykkeruddannelser.

- Erhvervsdykkere er en relativ lille gruppe på arbejdsmarkedet, men hvis ikke danske firmaer har adgang til denne lille specialiserede faggruppe, står de dårligt i konkurrencen med udenlandske firmaer. Og selvom det er en lille gruppe, kan de være med til at sikre danske arbejdspladser for mange andre faggrupper, siger hun.

Erhvervsdykkerne er samtidig vigtige i forhold til hurtig udbedring af fejl på søkabler eller rørledninger til øer og landsdele.

-  Når der eksempelvis er brud på el-kablerne til de danske øer, kan det at lamme de berørte øers erhvervsliv og civile liv. Her er det afgørende, at have de rigtige kompetencer i landet, så vi hurtigt kan få kablerne repareret, siger hun. 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Signe Tychsen Philip

Signe Tychsen Philip

Underdirektør

  • Direkte +45 3377 3283
  • Mobil +45 2565 9282
  • E-mail siph@di.dk

Relateret indhold