Tidligt fredag morgen blev der i Bruxelles sat to streger under en væsentlig aftale for den grønne omstilling. Nemlig en aftale, der sætter konkrete mål på, hvor meget bedre vi skal blive til at bruge den energi, vi allerede har.

Det Europæiske Råd og EU-Parlamentet vedtog således, at EU’s medlemslande i 2030 skal reducere det samlede energiforbrug med 11,7 procent i forhold til de 2030-prognoser, der blev fremlagt i 2020.

Det svarer til en besparelse svarende til forbruget af 763 millioner ton olie.

Branchedirektør i DI Byggeri, Anders Stouge, ser på den baggrund energieffektivitet som afgørende for den grønne omstilling og som en vigtig nøgle til at fremtidssikre vores samfund.

- Den grønneste energi vi har er den, vi ikke bruger. Når EU bliver enige om så ambitiøse energibesparelser, så forpligter det til, at vi ikke mindst i Danmark men også i de andre EU-lande meget hurtigt får udarbejdet konkrete strategier for, hvordan vi skal udrulle energieffektive løsninger i stor skala, siger Anders Stouge.

Branchedirektøren peger videre på, at der også følger et krav med om, at hele den offentlige sektor skal renovere 3 procent årligt. Og med tanke på, at 64 pct. af de kommunalt ejede bygninger i Danmark har et dårligt energimærke, er der behov for at komme i gang – og gerne gå længere end de 3 procent. 

Danfoss: Enighed trods svære forhandlinger

Hos Danfoss ser Martin Rossen, der er kommunikations- og bæredygtighedsdirektør, energieffektivitet som afgørende for at nå klimamål og håndtere høje energipriser.

- Danfoss hilser den succesfulde afslutning på forvandlingerne om EU's energieffektivitetsdirektiv som en del af FF55-pakke velkommen. Trods vanskelige politiske forhandlinger er der nu opnået enighed i EU om stærkere ambitioner og målsætninger på energieffektivitetsområdet, siger Martin Rossen.

Han henviser til, at Europa-Parlamentet har spillet en nøglerolle i at skubbe på for et højere ambitionsniveau - ikke mindst takket være den danske chefforhandler og europaparlamentariker Niels Fuglsang (S). Danfoss er særligt glad for at se, der er sikret en mere ambitiøs tilgang til brug af overskudsvarme.

- Potentialet er enormt, når man tænker på, at 2680 TWh per år i uudnyttet overskudsvarme kan hentes i f.eks. datacentre, supermarkeder og rensningsanlæg. Det svarer næsten til EU's totale efterspørgsel efter varme og varmt vand i beboelsesejendomme og servicebygninger, siger Martin Rossen.

Læs også: Martin Rossen - Europa skal bruge energien klogere  

DI: Høst de lavthængende frugter

DI’s branchedirektør Anders Stouge ser også stor gevinst i at udnytte overskudsvarmen bedre. Det er en af de lavthængende frugter, fordi der dagligt produceres enorme mængder energi i overskudsvarme. Det gælder eksempelvis fra virksomhedernes produktionsbånd, når store datacentre kører, når vi åbner for køleskabet eller sætter en vask over.

- Den energi udnytter vi ikke tilstrækkeligt i dag – og det er selvom, vi har teknologien lige ved hånden. I stedet for at fyre for gråspurvene, skal vi bruge den overskudsvarme, som produceres i virksomhederne og husholdningerne – til fjernvarme og energi. Vi har alt for lidt fokus på gevinsterne ved overskudsvarme, der ikke kun er godt for pengepungen, men også for klimaet og vores kamp for at løsrive os fra russisk gas, siger Anders Stouge.

Han roser de to EU-parlamentarikere Pernille Weiss (K) og Niels Fuglsang (S) for deres indsats i processen. 

DI fremlagde i 2022 10 konkrete politiske anbefalinger til, hvordan regeringen her og nu kan sætte strøm til en klog og energieffektiv grøn omstilling.

Læs DI’s anbefalinger her