Industriens superstjerner er guld værd for dansk økonomi
Landets største industrivirksomheders værdibidrag er steget markant igennem to årtier, viser DI analyse. Det kan skævvride opfattelsen af udviklingen i industribranchen, advarer DI.
Store danske flagskibe i industrien som Grundfos, Danfoss, Novo Nordisk, Lego m.fl. – der er nogle af verdens førende inden for deres respektive områder – har stor betydning for dansk økonomi. Den ene procent største virksomheder i industrien, målt på værditilvækst, tegner sig for godt 13 procent af den samlede private værdiskabelse.
Det viser en ny analyse fra Dansk Industri, der går i dybden med at beskrive den økonomiske betydning af disse såkaldte 15-20 superstjerner inden for industrien.
I løbet af 20 år frem til 2021 har den gruppe af virksomheder øget deres betydning fra cirka en tredjedel af industriens værdiskabelse til lige under halvdelen i 2021.
Analysen er baseret på udvalgte regnskabstal fra ca. 7800 industrivirksomheder fra 2001 til 2021. I denne analyse udgør de 15-20 superstjerne-virksomheder en særligt kategori, der er værd at skille ud, når man gør status over industridanmark. For slås de i ét med den generelle udvikling, kan det bidrage til at skævvride opfattelsen af, hvordan erhvervslivet trives, og hvilke vilkår der er centrale.
Brug for todelt erhvervspolitik
Det skaber et behov for en erhvervspolitik i flere spor, så både giganterne og industrien generelt kan konkurrere og skabe arbejdspladser i Danmark, pointerer vicedirektør i DI, Morten Granzau.
- Superstjerne-virksomhedernes stigende dominans i den danske økonomi viser, at det er vigtigt at være påpasselig med at bedømme hele erhvervslivet under et, når den aktive erhvervspolitik skal tilrettelægges, siger han og fortsætter:
- Der er derfor behov for en todelt erhvervspolitik med blik for, at superstjerne-virksomhederne fortsat har lyst til at vokse med afsæt i Danmark, og der samtidig er konkurrencedygtige skatter og afgifter, som for det store flertal af industrivirksomheder er helt afgørende for deres evne til at vinde ordrer og holde fast i danske arbejdspladser.
Artikel fortsætter under illustration
2,2 mio. kr. pr. medarbejder
Superstjerne-virksomhederne har typisk mange højtuddannede medarbejdere og er meget kapitalintensive. Det betyder samtidig, at deres eksportandel per medarbejder er højere end i industrien generelt, hvor konkurrencevilkårerne er anderledes.
Samtidig er værditilvæksten pr. medarbejder højere, og den er steget mere end tre gange til 2,2 mio. kr. i løbet af de 20 år frem til 2021. I den øvrige del af industrien blev værditilvæksten cirka fordoblet til 890.000 kr. pr. medarbejder.
Den høje værditilvækst hænger bl.a. sammen med en høj grad af innovation hos de største virksomheder.
- Der er tale om en helt særlig gruppe af store, særdeles værdiskabende virksomheder, som er kendetegnet ved globale forretningsmodeller. De agerer på globale markedet, hvor de i stigende grad træffer strategiske aktive valg om, at lægge hele eller dele af produktionen og andre aktiviteter uden for landets grænser med Danmark som hovedbase ved den såkaldte fabriksløs produktion, forklarer Morten Granzau.
Skævt billede af lønkvoter
En stor del af lønningerne til medarbejdere sker derfor uden for landets grænser, og det kan give et skævt billede af lønkvoten, nemlig hvor stor en andel af overskuddet, de største virksomheder bruger på lønninger i Danmark.
- Kigger du på et simpelt branchegennemsnit, ser det ud til, at der er alt for dårlig konkurrence i industrien, og at virksomhederne slet ikke deler ud af deres overskud. Det er en helt skæv konklusion, for det trækkes af ganske få virksomheder med en særlig forretningsmodel, som i høj grad kommer Danmark til gavn, siger Morten Granzau.
