11.08.23 DIB Nyheder

Ledigheden stiger - kan være forvarsel om afdæmpning mener DI

Nye tal fra Danmarks Statistik viser at ledigheden stiger. Det kan være begyndelsen på en periode hvor ledigheden begynder at tikke en smule opad, mener DI.

De foreløbige ledighedstal fra Danmarks Statistik tyder på, at der blev 1.200 flere ledige i juli måned.

- Man kan ikke konkludere for meget på en enkelt måneds dårlige tal, men man kan omvendt ikke afvise, at vi nu går ind i en periode, hvor ledigheden begynder at tikke en smule opad, siger vicedirektør og chef for arbejdsmarkedspolitik i DI, Steen Nielsen

Han påpeger, at renterne er steget kraftigt, og at det måske nu begynder at ramme arbejdsmarkedet.

- I Tyskland har vi også set klare tegn på afmatning i industrien. Det rammer også danske virksomheder, og vi kan konstatere, at manglen på medarbejdere i industrivirksomheder i Danmark er mere end halveret i løbet af det seneste år, siger Steen Nielsen.

Helt overordnet er beskæftigelsen dog fortsat rekordhøj og selv med dagens tal holder ledigheden sig på 2,8 pct.

- Der er også fortsat mange virksomheder, der mangler medarbejdere. Især inden for servicefagene. Men ledighedstallene i dag kan være et forvarsel om et mere afdæmpet andet halvår på det danske arbejdsmarked, siger Steen Nielsen. 

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold