24.08.23 DIB Nyheder

Mundvigene vender igen nedad i erhvervslivet

Erhvervstillidsindikatoren falder til 97,7 i august fra 100,5 i juli. Der er grund til en smule bekymring over, at det nu går den forkerte vej efter syv måneders uafbrudt fremgang, mener DI.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at erhvervstillidsindikatoren falder. I juli var den på 100,5, mens den i august er faldet til 97,7.

- Det er en smule bekymrende, at mundvigene igen begynder at pege nedad for danske virksomheder, men det kommer i naturlig forlængelse af, at erhvervstilliden er gået betydeligt tilbage i landene omkring os, ikke mindst i Tyskland, siger Morten Granzau, vicedirektør og chef for Økonomisk Politik og Analyse i Dansk Industri (DI).

Han påpeger, at medicinalindustrien med Novo Nordisk i spidsen har trukket dansk økonomi fremad den seneste tid.

- Det har skjult det faktum, at resten af økonomien mærker den klare modvind fra de høje rente og en mere afdæmpet efterspørgsel fra især Tyskland, siger Morten Granzau.

Selv hvis efterspørgslen holder dampen oppe, står mange virksomheder ifølge cheføkonomen  med rekrutteringsudfordringer.

- Det kan i sidste ende også være med til at bremse vækstmulighederne, siger Morten Granzau og understreger, at virksomhederne lige nu ser manglen på medarbejdere som den største vækstbarriere.

Læs også: Virksomheder: For få medarbejdere er vores største frygt

Morten Granzau Nielsen

Morten Granzau Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 4676
  • Mobil +45 2245 4620
  • E-mail mogr@di.dk

Relateret indhold