Mor og far ønsker altid, at man kan blive noget kæmpe stort – og man kan også blive en kæmpestor køletekniker.

Sådan satte lærlingen Ayman Ahmad Mouhammad ord på sit eget karrierevalg ved Industripolitiske Årskonference med fokus på fremtidens industriarbejder mandag.

Han beskrev sig selv om en tidligere ballademager, der ikke kunne sidde stille i skolen. Men også som en ung mand, der opdagede en faglig stolthed, da han fik kølet sodavand i sit eget første anlæg efter, at han kom i lære som køleteknikker. Ayman Ahmad Mouhammad efterlyste generelt større synlighed om de mange erhvervsuddannelser, og så det som en af barriererne til at skaffe nok faglærte.

Årskonferencens arrangører, Dansk Industri og CO-industri, slog også den manglende synlighed som en  årsag til, at vi i dag mangler tusindvis af faglærte. En mangel, der risikerer at vokse til 150.000 faglærte i 2035, hvis ikke opbakningen til erhvervsuddannelserne vokser.

- Vi har et kæmpe ansvar selv for at få fortalt de gode historier. Jeg besøger mange virksomheder, hvor man jo ser, at det udviklingen på gulvet, som er afgørende. Mange tror stadig, at industriarbejde handler om at stå og banke jern. Men den er tid er forbi. Vi har en opgave med at få italesat, hvad det er for opgaver, man får som fremtidens industrimedarbejder, sagde DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

CO-industris formand Claus Jensen var enig og efterlyste synlighed omkring erhvervsuddannelserne på linje med gymnasierne.

- Den danske industriarbejder er i topform. De er dygtige. De er produktive, de har efterspurgte kompetencer. Vi har mange, som kan levere de løsninger, som der spørges efter i verden. Vi har bare for få af dem, sagde han.

Fælles forslag fra COi og DI

Både fagbevægelsen og arbejdsgiverne er dog også enige om, at det ikke er nok at tale erhvervsuddannelserne op for at løse den mangel på faglærte, som der er allerede er nu og som risikerer at vokse betydeligt. Alene at sikre arbejdskraft til den grønne omstilling af industrien vil frem mod 2030 kræve 126.000 årsværk, hvis klimamålsætningerne skal indfries, viser beregninger fra COWI.

Dansk Industri og CO-industri er derfor gået sammen om flere forslag, der skal vende den nedadgående spiral. Således skal balancen mellem erhvervsuddannelser og gymnasier rykkes, så færre vælge det sidste og flere det første. Også fordi tallene viser, at et stort antal studenter ikke kommer i gang med en videregående uddannelse. Derfor bør der indføres adgangskrav til gymnasierne, så flere vælger erhvervsuddannelser i stedet.

- Der er behov for at nytænke gymnasieuddannelserne. Mange mistrives og bruger ikke deres uddannelsen til noget. Erhvervsuddannelserne er tættere på job markedet, og man er tættere på at kunne se sine muligheder, sagde Lars Sandahl Sørensen.

Brug for international arbejdskraft

To andre forslag for til at få flere faglærte er at forbedre mulighederne for at ansætte international arbejdskraft samt styrke forskning og udvikling. Det handler blandt andet om at gøre det mere smidigt at ansætte medarbejdere fra de lande, som gerne vil med i EU, eller er tæt på EU, som eksempelvis Storbritannien. I dag er der omkring 300.000 udenlandske medarbejdere i Danmark, svarende til være ottende ansat. Det skal gerne være endnu højere.

Samtidig skal vilkårene for forskning og udvikling forbedres, så talenter kan tiltrækkes . DI vil gerne have genindført fradraget på 130 procent.

- Der forskes og udvikles ikke nok i Danmark, blandt andet fordi reglerne er for uklare og fradraget for forskning og udvikling ikke er forlænget, lød det fra Lars Sandahl Sørensen.

Læs også: Historisk stort beløb er et vendepunkt for erhvervsuddannelser