Foto: Getty
21.02.24 DIB Nyheder

Internationale medarbejdere holder gang i beskæftigelsen

Der blev 1.300 flere lønmodtagere i december måned. Det er endnu engang ny rekord, lyder det fra Dansk Industri.

Trods forudsigelser om det modsatte, så steg beskæftigelsen igen i december, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse var i december på 3.005.900 personer, hvilket er 1.300 flere end i november. 

- Det er imponerende, at rekordernes tid på arbejdsmarkedet med stigende beskæftigelse ikke er slut endnu, siger Steen Nielsen, vicedirektør i Dansk Industri.

Han understreger, at det er den udenlandske arbejdskraft, der driver stigningen.

- Uden den internationale arbejdskraft, så ville fremgangen på arbejdsmarkedet være gået i stå i 2023. De internationale medarbejdere står for 80 procent af stigningen i beskæftigelsen i 2023, siger Steen Nielsen.

Trods den overraskende udvikling ser han et afdæmpet arbejdsmarked udvikle sig i 2024:

- Antallet af ledige er kun steget svagt, hvilket viser, at der stadig er gang i arbejdsmarkedet. Men der er tegn på et mere afdæmpet arbejdsmarked, hvilket også er min forventning til 2024, siger Steen Nielsen.

Hold dig opdateret

Modtag nyhedsbrevet DI Business med relevante nyheder fra erhvervslivet, politiske analyser og nøgletal samt invitationer til arrangementer, kurser og netværk med relation til erhvervslivet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Steen Nielsen

Steen Nielsen

Vicedirektør

  • Direkte +45 3377 3318
  • Mobil +45 2949 4557
  • E-mail snn@di.dk

Relateret indhold