26.09.22 Tækkelauget Nyheder

Tilsyn med arbejdsstillinger på byggepladserne

Arbejdet på en byggeplads kan overbelaste kroppens muskler og led. Derfor er det vigtigt at planlægge opgaverne og bruge tekniske hjælpemidler.

Når Arbejdstilsynets tilsynsførende besøger bygge- og anlægspladser og gennemfører dialogmøder resten af 2022, vil de have ekstra opmærksomhed på at vejlede virksomheden om arbejdsopgaver, hvor:

  • ryggen er bøjet forover
  • armene er løftede
  • arbejdet er meget fysisk anstrengende.

Brug tekniske hjælpemidler

En god måde at mindske den fysiske belastning af medarbejderne, er ved at bruge egnede tekniske hjælpemidler.

I kan finde inspiration på Bygergo.dk, hvor der er et katalog over tekniske hjælpemidler.

Planlæg arbejdet

Husk at planlægge arbejdet, og tænk brugen af  tekniske hjælpemidler ind. Hvis byggeopgaven er projekteret på en uhensigtsmæssig måde, kan det være svært at undgå belastende arbejde. Derfor skal rådgivere og projekterende sammen med bygherren skabe mulighed for gode arbejdsstillinger og -bevægelser allerede i projekteringsfasen.

Læs mere om tilsynsindsatsen i 2022, der også har fokus på støv og tunge løft: https://at.dk/brancher/bygge-og-anlaeg/byggepladser/

Fakta: Fysisk hårdt arbejde eller gentagende belastninger af kroppen kan med tiden give smerter i kroppen, hvilket er en af de hyppigste årsager til, at medarbejdere sygemeldes eller forlader arbejdsmarkedet før tid.

Relateret indhold