Getty Images
08.04.24 Tækkelauget Nyheder

Nye regler: Det bliver nemmere at projektere CLT-konstruktioner

Fra 1. juli 2024 bliver det nemmere at bygge med krydslamineret træ (CLT) i Danmark, takket være kommende tilføjelser i Nationalt Anneks til Eurocode 5: Trækonstruktioner, som det er annonceret af Social- og Boligstyrelsen.

Man kan allerede nu bygge med CLT-konstruktioner, men på nuværende tidspunkt bliver disse projekteret i henhold til kommende Eurocode og Træinformations lærebøger, men disse beregningsmetoder ophøjes til også at gælde officielt.

Disse tilføjelser sikrer, at CLT-konstruktioner kan projekteres mere præcist og i overensstemmelse med kommende europæiske standarder.

Med fokus på innovation og miljøvenlighed, anerkender tilføjelsen CLT's potentiale inden for byggeriet ved at tilbyde en klar og konsistent ramme for projektering og dokumentation.

Ydermere vil de nye regler gøre rådgivernes arbejde med at beregne og projektere byggerier ved brug af CLT nemmere. Med klarere retningslinjer og en standardiseret tilgang bliver det mere effektivt for ingeniører og arkitekter at integrere CLT i deres design.

Således kan man som udførende (måske) forvente at se en stigning i anvendelsen af CLT-konstruktioner i fremtidens byggeprojekter.

Dansk Standard har sendt det Nationale Anneks i høring frem til den 3. maj 2024.

Modtag nyhedsbrevet

Modtag nyhedsbrevet fra Træsektionen, og bliv opdateret på aktuelle emner, såsom nylovgivning, nye muligheder i driften af din virksomhed og meget andet, der er relevant for dig og din virksomhed.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Benny Lillelund

Benny Lillelund

Chefkonsulent

  • Direkte +45 3377 3798
  • Mobil +45 5213 2384
  • E-mail beli@di.dk

Relateret indhold