Sidste udkald for flere hænder i velfærdsfag

Fredag 24. november 2023 blev der i Proviantsalen ved Christiansborg provianteret masser af løsninger på en af tidens største udfordringer; Manglen på arbejdskraft i velfærdsfagene.

Strategidirektør Lisbeth Knudsen, Altinget, var moderator på konferencen og havde på forhånd bedt oplægsholderne om at inspirere hinanden med konkrete løsninger - og med et forbehold om, at de ikke måtte løse opgaven ved at bede politikerne om flere penge.

- Bare fordi der bliver afsat penge til velfærd, er det ikke sikkert, det er nok, for det er ikke sikkert, at arbejdskraften følger med, som dagens første taler, cheføkonom Ulrik Beck, Kraka, konstaterede. Han fortalte, at vi fremover bliver flere ældre og unge, og at dette, kombineret med færre i den arbejdsdygtige alder, koster på statsfinanserne.

Svært med hurtigere bleskift

Han pegede på tre områder, hvor man kunne finde løsninger; Udenlandsk arbejdskraft; Løn og arbejdsvilkår og så en højere produktivitet.

- Men det er svært for en sosu at skifte ble på en ældre medborger hurtigere og hurtigere. Der er muligheder for at bruge ny teknologi, men mulighederne er mere begrænsede end i den private sektor. Kunstig intelligens kan måske være med til at løse nogle af de opgaver, som handler om administration og borgerkontakt, sagde Ulrik Beck. Men så er der lige det med borgernes voksende forventninger til velfærd.

Ændringer af professionsuddannelser 

Kristina Kristoffersen er rektor for Professionshøjskolen UCN og medlem af rektorkollegiet hos Danske Professionshøjskoler. Hun fortalte, at ansøgertallet til uddannelser som sygeplejerske, socialrådgiver, lærer og pædagog gennem de seneste otte år er faldet. I 2030 vil der fx mangle 35.000 lærere og pædagoger. 

- I 1992 var der 12.000, der søgte ind på pædagoguddannelsen, og nu er vi nede på en tredjedel. Vi mangler studerende. Punktum, fastslog Kristina Kristoffersen.

Hun er parat til at se på grundlæggende ændringer af uddannelserne - både før de studerende starter, under uddannelserne og i tiden efter.

Konkret vil hun indrette ungdomsuddannelserne anderledes. 

- På stx har vi brug for en motorvej til professionsuddannelserne. I øjeblikket er der mange på stx, der vælger psykologifaget, men hvad nu, hvis de kunne vælge faget pædagogik eller hvad nu, om man kunne vælge noget om hele det sociale område. Det kunne måske tiltrække unge til pædagoguddannelsen og uddannelsen til socialrådgiver, sagde hun.

Og så vil Kristina Kristoffersen tænke nyt, så det bliver mere fleksibelt at uddanne sig.

Flere pædagoger og flere på fuldtid

Birgitte Conradsen, der er uddannet pædagog og næstformand for BUPL, mærker også udfordringen med mangel på pædagoger. I 2035 vil der mangle 8.000 pædagoger. Hun er interesseret i at gøre uddannelsen og specielt praktikken bedre for at tiltrække studerende.

Hun er også bekymret over, at mange arbejder med pædagogisk arbejde uden at være uddannet til det. Men der er lyspunkter:

- Lige nu har vi 4.000 pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere, som aktivt har søgt ind for at arbejde på det pædagogiske område, men som ikke har en pædagogisk uddannelse. Der er lavet en aftale med kommunerne om en ordning, så de kan tage uddannelsen til pædagog, og vores lokalafdelinger arbejder hårdt på at få kommunerne til at sende hold af sted, sagde hun.

På linje med flere er hun også inde på, at flere med fordel kan gå fra deltid til fuldtid.

- Flere pædagoger oplever, at det at gå op i tid er mindre stressende end at arbejde på deltid. Det kan lyde absurd, men det handler om, at når man er på deltid, så arbejder man i spidssituationer. Der er her nogle muligheder, som vi på begge sider af bordet skal hjælpe hinanden med at udvikle, sagde Birgitte Conradsen.

Danskerne er parate til digital velfærd

Branchedirektør i DI Jakob Scharff havde til dagen rustet sig med seks ideer, som skal imødegå manglen på arbejdskraft i velfærdsfagene. Idekataloget omhandler forslag om at få flere på fuldtid, øge brugen af international arbejdskraft og prioritere velfærden. Konkret foreslår DI også, at velfærdsteknologi og digitale løsninger skal gå fra at være et supplement til at være førstevalget i de tilfælde, det kan lade sig gøre.

- Lovgivningen og en ny ældrelov skal gøres klar til, at det digitale valg også skal være borgerens første valg. I det omfang, at man kan levere en digital service til borgeren, som er tilfredsstillende, så skal vi gøre det. Vi har spurgt 4.600 danskere om det her, og de er sådan set parate. 64 pct. siger, at de på et plejehjem gerne vil lade sig monitorere, hvis det øger trygheden og forebygger uheld, sagde Jakob Scharff.

Civilsamfundet skal i sving

DI forudser også, at vi ikke kan blive ved med at levere velfærd på samme måde som i dag.

- Vi foreslår, at når vi kigger på hjemmehjælp, så tager vi den del ud, som handler om rengøring i borgerens hjem. Man kan så ringe til en privat virksomhed eller man kan gå over til naboen og spørge, om der er en datter eller søn, der kan hjælpe med at gøre rent, sagde Jakob Scharff og fortsatte:

- Vi tror, at det har et stort potentiale at inddrage civilsamfundet. Vi kan frigøre 3.200 medarbejdere fra hjemmehjælpsområdet til andre opgaver. Pointen er, at vi mangler hænder til basale kerneydelser, herunder sygeplejen. 

DI foreslår, at rengøringshjælpen konverteres til et servicefradrag, som borgeren kan bruge hos private firmaer, familiemedlemmer eller i civilsamfundet. Han udfordrede i øvrigt de tilstedeværende til at finde et sammenligneligt land, hvor man har skattefinansieret rengøring til eget hjem!

KL vil prøve ting af

Camilla Tanghøj, der er kontorchef for Tværgående Politik og Strategi hos KL, har ikke medbragt idekataloger, men opfordrer til, at man sammen prøver nye ting af.

- KL er også for nylig kommet med et udspil om international arbejdskraft. Og kommunerne har inden for gældende rammer arbejdet med at tage imod internationale medarbejdere. Men der er behov for at ændre på noget regulering, så vi kan byde endnu flere velkomne, sagde Camilla Tanghøj. 

Hun er også indstillet på at inddrage civilsamfundet i løsningerne. 

- Mange undersøgelser viser, at hvis man har et godt netværk, så har man mindre brug for den offentlige hjælp. Det gælder fx kronikere, der har færre indlæggelser, hvis de har et godt netværk, sagde hun. 

Og så er hun med på ideen om mere digital velfærd:

- Kommunerne arbejder med teknologi for at frigøre arbejdskraft, men også for at øge velfærden for borgerne, for der er gode løsninger derude. Og der er potentiale for at sprede teknologierne og skalere op, sagde hun og kom dermed Jakob Scharff i møde. Han vil nemlig rydde barrierer af vejen, som gør, at nogle kommuner går forrest og prøver noget af, og så følger de andre kommuner desværre ikke med, men laver deres helt egen løsning.

Ned med sygefraværet

Og så var det op til Stine Louise Eising, adm. direktør hos Forenede Care, at komme med bud på løsninger fra virkelighedens verden. Selv har hun ingen rekrutteringsproblemer. Til gengæld har hun et lavt sygefravær og kan fastholde sit personale. Og hvordan gør virksomheden det:

- Det gør vi bl.a. med nærledelse, hvor vi har teamledere på alle afdelinger og fem teamledere under en centerchef. Det betyder, at alle møder en leder og en ledelse, som også er med i driften 60 pct. af tiden. Og vi har en leder, man skal ringe til, når man melder sig syg, selvom det ikke sker så tit. Og så skal der være plads til individuelle hensyn for den enkelte medarbejder. Fx må man godt tage sit barn med på arbejde - også på plejehjemmet, sagde Stine Louise Eising og satte trumf på:

- Hvis vi får sygefraværet ned generelt, kan jeg næsten love, at vi kan klare os igennem med de medarbejdere, der er i dag.

Fra motorvejen til skærmen 

Direktøren for Social & Sundhed i Aabenraa Kommune, Karen Storgaard Larsen, repræsenterer en kommune, hvor man kører 250 km, når man er aftenvagt i sygeplejen, og 100 km når man skal opereres for brystkræft. Kommunen er derfor meget interesseret i teknologiske løsninger.

- Måske er der mange, der har det som mig, at når man en dag får brug for hjælp, så er det ok at få hjælp fra en robot. Hvis man fx skal vaskes forneden, så vil jeg hellere have, at det kan ske med hjælp fra en robot end et andet menneske. Vores fornemmelse for god service udvikler sig på den måde hen ad vejen, sagde hun.

Kommunen har fx sammen med Abena i Aabenraa udviklet den intelligente ble, som er implementeret på plejehjemmene med en app-løsning, som gør, at medarbejderen kan se på appen, om bleen skal skiftes. Det har ikke sparet hænder. Men nu skal den enlige nattevagt ikke rundt til fem forskellige borgere og vække dem for at se på bleen. I alt har kommunen 100 teknologier i brug.

- For en kommune som vores, hvor vi kører så mange kilometer, er det afgørende, at nogle kan nøjes med et skærmbesøg. Fx for at se, om borgeren drikker det, han skal. Det handler om værdighed, tryghed, selvstændighed og om at gøre tingene smartere og højne arbejdsmiljøet for vores medarbejdere. Vi er dog endnu ikke lykkes med at gøre det i en skala, som frigør flere hænder, sagde Karen Storgaard Larsen.

Kommunen overvejer at indgå i et samarbejde med andre kommuner om et udbud om et responscenter, som skal håndteres af en privat leverandør. Det skal betyde færre gange, hvor man skal sende en medarbejder ud på landevejen for at se til den enkelte borger.

Ny lovgivning og en etisk samtale

Og så havde hun også et par ønsker med til politikerne:

- Vi har brug for lidt hjælp, lovgivningsmæssigt, med nogle overvågningsteknologier, som faktisk er super arbejdskraftbesparende. Og så har vi brug for en national etisk samtale om teknologi, fordi kommunernes seniorråd eller ældreråd har lidt svært ved at se fornuften i noget af den her teknologi, sagde hun.

Mens vi venter på ældreudspil

Dagen bød også på politisk debat mellem fire folketingspolitikere: Henrik Frandsen fra Moderaterne, Katrine Daugaard fra Liberal Alliance, Lotte Rod fra Radikale Venstre og Christina Olumeko fra Alternativet. Henrik Frandsen lagde for:

- Vi har været tydelige om at øge mulighederne for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. Vi har foreslået, at hvis man kommer fra en virksomhed med overenskomst, skal man have en hurtig vej ind til det danske arbejdsmarked. Vi skal også have så mange som muligt til at blive længere på arbejdsmarkedet, og vi skal have flere til at gå fra deltid til fuldtid, sagde han.

Henrik Frandsen er på det rene med, at det kræver dialog med borgerne om teknologi.

- Ved sidste kommunalvalg kom jeg som borgmester til, på et møde arrangeret af Ældresagen, at foreslå, at vi skulle bruge så meget teknologi som muligt; Jeg har aldrig fået så meget skældud. Der var en aversion imod at lade robotter gøre det ene og det andet. Sådan ser verden ud i dag. Men på et tidspunkt bliver jeg selv plejekrævende, og så vil jeg være meget åben over for teknologien, sagde han.

Fra regelstyring til formålstyring

Lotte Rod kom med et budskab om forebyggelse og en anden måde at styre på.

- Når der er så mange børn, der har brug for det specialiserede område, så er det fordi, vi har sparet så meget på den grundlæggende pædagogik, at flere børn føler sig forkerte og får brug for støtte og mere specialundervisning. Derfor skal vi have en model, hvor vi prioriterer forebyggelse. Det gælder pædagogikken, men det gælder også sundhedsområdet, sagde Lotte Rod.

Hun vil gøre noget radikalt for at afbureaukratisere.

- Vi har længe talt om afbureaukratisering, men der sker ikke en dyt. Selv ikke på ældreområdet. Vi skal styre mere på formål og værdier og mindre på tilsyn. Før vi som politikere har tillid til, at medarbejderne gør det godt nok, kommer vi aldrig til at afbureaukratisere, sagde Lotte Rod. 

Moderator Lisbeth Knudsen ville derfor have svar fra Henrik Frandsen på, om der snart kommer et udspil om ældreområdet fra Moderaternes ældreminister Mette Kierkgaard.

Fleksible arbejdsforhold er tiltrækkende

Christina Olumeko fra Alternativet mener, vi skal udnytte, at der er kommet mere fokus på mulighederne for hjemmearbejde.

- Det tiltrækker også nye medarbejdere, fx udenlandske medarbejdere. Det er en fremtid, som vi politikere skal være med til at gribe. Og så tror jeg altså, at løn er et godt værktøj, når vi taler om sosuassistenter og hjælpere. Deres løn skal op, hvis man skal tiltrække folk, sagde Christina Olumeko.

Øg arbejdsudbuddet

Katrine Daugaard fra Liberal Alliance mener ikke, at regeringen er ambitiøs nok, når det handler om at øge arbejdsudbuddet.

- Dagpengeperioden kan man fx halvere. Der er mange tiltag, jeg mangler at se. Og når det gælder udenlandsk arbejdskraft, kan det også undre, at man ikke har sat sosu på positivlisten endnu, sagde Katrine Daugaard.

Moderator Lisbeth Knudsen rundede konferencen af med at konstatere, at debatten fortsætter, og at løsningerne er mange.