24.06.20 MR Nyheder

Women on Board – her er dit næste bestyrelsesmedlem

DI har lanceret bestyrelseskandidat-databasen ’Women on Board’, som er et tilbud til virksomheder, der ønsker en mangfoldigt sammensat bestyrelse. Det er også et tilbud til kvalificerede kvinder, der gerne vil have bestyrelseserfaring.

Databasen er gratis at blive optaget i og benytte. Et advisory board med indgående kendskab til DI's medlemskreds og erfaring med professionelt bestyrelsesarbejde vurderer og godkender ansøgerne. Der er allerede flere erfarne kvinder fra rådgiverbranchen i databasen. Se "Woman on Board" her.

I databasen kan bestyrelsesformænd og virksomheder søge og finde kvindelige bestyrelsesmedlemmer ud fra forskellige søgekriterier såsom kompetencer, stilling, branchekendskab mv. Women on Board henvender sig primært til små og mellemstore virksomheder, hvor kvinder fortsat er underrepræsenteret i bestyrelserne.

Du kan læse mere om databasen og temaet ”kvinder i ledelse og bestyrelser” her.

Skrevet af:

Kathrine Berge