Nye krav om registrering af arbejdstid på vej
Inden januar er omme har Folketinget efter alt at dømme vedtaget ændringer til arbejdstidsloven, som allerede fra sommeren 2024 vil stille nye krav til virksomheder om registrering af medarbejderes arbejdstid.
Loven er en konsekvens af en fortolkning fra EU-domstolen af arbejdstidsdirektivet fra 2003. Formålet med de nye krav er at sikre de allerede gældende regler om hviletid og gennemsnitlig ugentlig arbejdstid.
DI har fulgt lovgivningsprocessen tæt og arbejdet for at sikre fleksibilitet, og selvom du som arbejdsgiver skal have styr på, hvor meget dine medarbejdere arbejder hver dag, er det endt med, at der er metodefrihed (ingen form- eller systemkrav) og et særligt hensyn til såkaldte selvtilrettelæggere.
Selvtilrettelæggere er ifølge lovforslaget ansatte med arbejdsfunktioner, hvor arbejdstidens længde som følge af særlige træk ved det udførte arbejde ikke måles og/eller fastsættes på forhånd, eller hvor medarbejderen selv kan fastsætte den, når der er tale om personale med ledelsesfunktioner eller andet personale, der har beføjelse til at træffe selvstændige beslutninger.
Hvordan den endelige fortolkning i en dansk kontekst kommer til at se ud, vil tiden vise, men underdirektør og advokat (H) i DI Personalejura Ulla Løvschal Wernblad er optimistisk på vegne af rådgiverbrancherne:
Om en ansat er selvtilrettelægger skal bero på en konkret helhedsvurdering, der primært afhænger af medarbejderens indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen. Mange rådgivere, herunder konsulenter og advokater vil formentlig ofte være selvtilrettelæggere. Ulla Løvschal Wernblad, Underdirektør
Find mere viden om Arbejdstidsloven og tidsregistrering
- Læs om baggrunden for de nye krav her.
- Læs lovforslaget her.
- Se også: DI-webinar om registrering af arbejdstid
- Se også: DI Rådgivernes rabataftale med TimeLog
- Læs også: Fire råd til at implementere de nye regler fra EY’s Partner og Head of Employment & Labor Law, Julie Gerdes.
