05.05.22 SBA Nyheder

Sådan er det at starte som chefkonsulent hos SBA

Louise har været ansat hos SBA siden 1. marts 2022 – og hun har allerede sved på panden, da hun har været på virksomhedsbesøg, arrangeret netværksmøde og lanceret SBA’s nye servicenorm-kampagne.

Den første tid har budt på lidt af hvert. Især har Louise været i tæt kontakt med virksomheder fra kantine- og cateringnetværket, hvor hun har været på virksomhedsbesøg og forhørt sig omkring, hvad emner der rører sig i kantinebranchen

I forbindelse med besøgene har fokusset været på alt fra samarbejde, bæredygtighed, digitalisering, fremtidens madhuse, arbejdskraft og meget mere.

”Virksomhedsbesøgene hos kantine- og cateringleverandørerne har været rigtigt spændende, da jeg får hørt om, hvad der rører sig i branchen samtidigt med, at jeg får skabt en god personlig relation til medlemmerne. Det har været meget givende, da jeg lærer nye ting hos hver virksomhed, der er med til, at jeg kan betjene det enkelte kantine- og cateringmedlems interesser og være med til at rykke branchen i fællesskab.”

Udover at have været på virksomhedsbesøg har Louise også holdt netværksmøde med Kantine- og Cateringnetværket, hvor der blev diskuteret alt fra påvirkningen fra krigen i Ukraine, prisstigninger og hvad det gør ved produktionen af både fødevarer og maskiner til, hvordan branchen bliver mere bæredygtig.

Og ikke nok med det har Louise også haft en del arbejdsmøder med andre interesseorganisationer såsom Kost & Ernæringsrådet, Fødevarestyrelsen, Rådet for bedre Hygiejne og en del kommuner, for herigennem at rykke på dagsordenen og forbedre kommunikationen inden for relevante emner i kantine/catering- og rengøringsbranchen.

Louise har desuden haft ansvaret for, at den nye servicenorm-kampagne, der går i luften her i maj, blev båret videre efter en del udskydelse på grund af corona. Den nye kampagne har fokus på ordentlighed og seriøs service og målgruppen er både indkøbere i danske virksomheder og potentielle servicemedarbejdere. Du kan læse mere om kampagnen her: Om Servicenormen - Seriøs Service (xn--serisservice-yjb.dk)

 

Emil Knudsen
Skrevet af:

Emil Knudsen

Relateret indhold