18.02.21 Træsektionen Nyheder

Store prisstigninger på træ

Markedet for trælast, krydsfiner, OSB-plader og stål oplever ubalance mellem udbud og den store efterspørgsel, hvilket betyder store prisstigninger.

Prisstigningerne på træ ligger for eksempel på op mod 20-30 pct., skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad, som har været i kontakt med flere byggemarkedskæder.

Byggemarkederne oplyser, at priserne på både savet træ og konstruktionstræ allerede i andet halvår 2020 er steget med 20-30 pct., og at priserne de kommende måneder vil stige yderligere med 20-30 pct. Derudover udelukkes yderligere prisstigninger i andet halvår 2021 ikke.

Årsagen er en ubalance mellem udbud og efterspørgsel. Det betyder også, at der kan opstå leveringsvanskeligheder.

Det er vigtigt, at have ovenstående i baghovedet, når der afgives tilbud og indgås kontrakter.

Læs hele artiklen i Licitationen her