Foto: Colourbox

29.05.20 Vi rådgiver dig Nyheder

AUB-midler tilbage til virksomhederne

Trepartsaftalen, som blev indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter den 28. maj 2020, indebærer, at der i den resterende del af 2020 sker en nedsættelse af virksomhedernes AUB-bidrag.

Nedsættelse af AUB-bidraget i 2020

Alle arbejdsgivere får nedsat deres AUB-bidrag i den restende del af 2020 svarende til samlet 1,4 mia. kr. Nedsættelsen bliver indregnet i forbindelse med Samlet Betaling og fordeles pr. bidragsudløsende medarbejder. På nuværende tidspunkt er det ikke beregnet, hvad dette beløb vil være.

Fleksibelt AUB-bidrag

Aftalen indebærer yderligere, at der fremadrettet sker en løbende tilpasning af indbetalingerne til AUB, så der ikke fremover sker utilsigtet opsparing af midler i ordningen.

Praktikplads-AUB underskud i 2019

Endeligt er det aftalt at afsætte 0,3 mia. kr. til at dække underskuddet i den private sektors Praktikplads-AUB. Det er midler, som ellers skulle være indbetalt af virksomhederne i den private sektor i 2020.

Fleksibelt AUB-bidrag

Aftalen indebærer yderligere, at der fremadrettet sker en løbende tilpasning af indbetalingerne til AUB, så der ikke fremover sker utilsigtet opsparing af midler i ordningen.

Mere om trepartsaftalen

Trepartsaftalen blev indgået 28. maj 2020. Du kan læse mere om den samlede aftale her: AUB-aftale skal holde hånden under lærlinge og elever, mener DI

Skrevet af:

Birgitte Winge